Lønmodtagere og skat: undgå at blive udnyttet af kriminelle – eller mistænkt for selv at være det!!!

Lørdag, maj 05, 2018 Skrevet af:
Senest ændret Torsdag, 10 maj 2018 13:20
Der er i øjeblikket en klar tendens til at kriminelle udnytter lønmodtagere til at begå omfattende skattesvig.

Dette gælder særligt i forhold til lønmodtagere med dårligt kendskab til dansk skatteret, og praksis omkring betaling af løn i Danmark. Det er således ofte de svageste på arbejdsmarkedet, det går ud over, dem der har sværest ved at få et job, og har vanskeligst ved at forstå gældende regler.

Baggrunden for, at kriminelle har kastet deres kærlighed på unddragelse af lønmodtagerskat er rimelig klar, idet indeholdte / tilbageholdte A-skatter og AM-bidrag ofte udgør meget betydelige beløb, hvilket ikke overraskende ansporer kriminelle til at tilegne sig de indeholdte A-skatter og AM-bidraget fremfor at afregne dem til SKAT.

De virksomheder, hvorigennem denne form for kriminalitet foregår er ofte kendetegnet ved identitetstyveri eller stråmandsforhold, således at de reelle bagmænd er vanskelige at identificere, ligesom SKATs penge ofte er flyttet direkte ud af landet.

Det er lige så klart, at denne type ”virksomheder” alene har én interesse, og det er at få kørt så mange timer igennem så hurtigt som overhovedet muligt, idet ”fortjenesten” i al væsentlighed ligger på den skat (- og moms) der bliver unddraget fremfor overskud fra selve driften af virksomheden. Det afspejler sig ikke ulogisk i de priser virksomhederne tilbyder. Billige priser er lig med masser af arbejde, og dermed flere penge at unddrage.

Problemstillingen for ansatte i sådanne virksomheder er mangesidet, og konsekvenserne rækker ofte langt udenfor selve den skattesag, de ansatte render i, hvis SKAT underkender realiteten i ansættelsesforholdet.

Dette kan f.eks. være i forhold til opholdstilladelser, udbetaling af barselsdagpenge, dagpenge m.v.

Skattemæssigt risikeres også, at SKAT gør gældende, at der ikke er realitet i ansættelsen ved den formelle arbejdsgiver, og at der i stedet er et ansættelsesforhold med den virksomhed, hvorfra lønnen er overført, og denne virksomhed har jo ikke indeholdt skat, hvilket medfører risiko for hæftelse for skatten efter kildeskattelovens § 68.

Hvis der er den mindste tvivl bør alle ansatte således altid sikre, at

1.) Lønnen er overført fra en konto tilhørende arbejdsgiveren, hvilket lyder banalt. Kommer lønnen fra andre virksomheder / selskaber, skal der rejses indsigelser herimod, da dette er et forhold, SKAT tillægger betydeligt vægt, uanset de ret oplagte indsigelser herimod

2.) Lønnen må naturligvis aldrig modtages kontant, da det giver anledning til en helt anden problemstilling jf. nedenfor

3.) Der skal udleveres lønsedler, hvor der er trukket A-skat og AM-bidrag i henhold til skattekort. Der skal på lønsedlerne være anført betalingsdato og det kontonummer lønnen overføres til

4.) Timetallet på lønsedlerne, skal modsvare det timeantal der arbejdes

5.) Der skal foreligge en reel ansættelseskontrakt, ligesom det bør sikres, at de personer aftalen indgås med har relation til arbejdsgivervirksomheden – hvilket kan kontrolleres i cvr registret.

Ovenstående problemstilling og anbefalinger skal ses for at undgå at komme i en situation, hvor der sker ansættelse i et svindefirma, og hvor SKAT kan anfægte, at der er realitet i ansættelsesforholdet til den virksomhed, hvor den ansatte formelt set er ansat, men omvendt også, hvor SKAT anerkender, at der reelt set er udført et stykke arbejde og betalt herfor.

Der er desværre også andre varianter af svig i ansættelsesforhold, og det er tilfælde, hvor den ”ansatte” er i rygende ond tro, og hvor der ikke er realitet i, at der er udført nogen form for arbejde, eller ansættelse i det hele taget.

Denne variant af svig forekommer, hvor den ansatte har en væsentlig interesse i formelt set at have en ansættelse, f.eks. i relation til at kunne få opholdstilladelse i Danmark, optjene ret til dagpenge eller barselsdagpenge.

I de helt grove tilfælde vil et formelt ansættelsesforhold kunne anvendes til hvidvask af penge, idet den ”ansatte” formelt set står med en skattepligtig indkomst, der retfærdiggør et vist privatforbrug.

I sådanne tilfælde vil der ingen realitet være i ansættelsen, der alene oprettes formelt for at den ”ansatte” kan få fordelene heraf. Dette medfører naturligvis også, at der ikke udbetales nogen løn, eller at den udbetalte løn tilbageleveres til ”arbejdsgiveren”.

”Arbejdsgiveren” vil naturligvis være selskaber oprettet til formålet, idet de herefter er fuldstændig ligeglade med, at de påføres en forpligtelse til at afregne indeholdt skat, idet selskabet er forudbestemt til at gå konkurs – og SKAT til ikke at få sine penge.

Denne type sager er kendetegnet ved, at den ”ansatte” påstår at der er realitet i ansættelsen, og sædvanligvis, at pengene er betalt kontant, hvilket er den omvendte verden af, hvad vi normalt ser, idet SKAT gør gældende, at en formel ansættelseskontrakt og påstand om kontant betaling ikke beviser, at der er oppebåret en indtægt.

Det er klart at denne ”type 2” sager får en potentiel afsmittende virkning på den første type sager, og der tegner sig efterhånden et billede af, at har SKAT først fastslået at arbejdsgiverselskabet er et svindelfirma, skal der ikke være meget formalia, der ikke er 100 % i orden hos den ansatte, førend der startes en sag.

Med andre ord, ansatte skal passe på ikke at komme i kløerne på svindefirmaer, der har let spil, eftersom det er uhyre simpelt at oprette virksomheder i Danmark.

Læst 4077 times

Praktiske informationer:
Advokat (H)
Indehaver, skattepartner

Skattesagsadvokaterne ApS
www.skattesagsadvokat.dk

tsa@skattesagsadvokaterne.dk 

Skriv en kommentar