Iværksætteri – er noget vi alle kan li!

Mandag, januar 30, 2017 Skrevet af:
Senest ændret Mandag, 30 januar 2017 13:47

Ja faktisk er det noget vi går så meget op i, at der fra stat, regioner og kommuner, samt landets universiteter, hele tiden dukker nye programmer op, der skal hjælpe Vores ungdom med at blive iværksættere.

Lovgivningsmæssigt er der også sket en del. Dels fik vi for få år tilbage en helt ny selskabstype – iværksætterselskabet – der skulle være et selskab som et ApS, dog med et meget mindre kapitalkrav, helt ned til en krone. Selskabet var inspireret af udlandet, hvor det i blandt andet England er meget billigt at få et selskab med begrænset ansvar, hvilket naturligvis er det der er vigtigst for iværksætteren, når denne skal påtage sig risiko.

Men dette var ikke nok. Skattereglerne blev også gjort mere smidige, hvorefter der blev givet mulighed for at få udbetalt skatteværdien af underskud, når der var tale om udgifter til forskning og innovation/udvikling. Var der således foretaget store investeringer, hvorefter virksomheden gav underskud, kunne der ske en refusion af skatteværdien af dette underskud. Igen et initiativ, der skulle få flere til at udleve drømmen om at blive iværksætter.

Og det er godt med alle disse initiativer, både de kommunale, regionale og statslige støtte og rådgivningsordninger, for der er rigtig rigtig meget der skal være styr på, når en person gerne vil være iværksætter. Og her har specielt SKAT lavet nogle gode vejledninger til iværksættere om de forhold der skal være styr på – regnskab, momsregnskab, skatteregnskab, selvangivelse, registreringer, momsbetalinger og perioder mv.

Så langt så godt. Nemt at komme i gang, men der er jo et liv efter fødslen. Og dette liv skulle jo gerne følge op på en god fødsel med masser af hjælp.

Men her viser den barske virkelighed sine realiteter. For SKAT er nu engang SKAT. Og lige så villigt de hjælper med den ene hånd, lige så ubamhjertigt straffer de med den anden.

Vi har desværre set en meget kraftig udvikling i antallet af sager fra SKAT, hvor SKAT nægter virksomheder fradrag for deres udgifter, da SKAT mener, der er tale om ikke-erhvervsmæssig virksomhed.

At der kan være tale om en virksomhed, der ikke er båret af et erhvervsmæssigt islæt, er der ikke noget nyt i. Men vurderingen, og tidspunktet for vurderingen af den erhvervsmæssige aktivitet, den er blevet markant hårdere. I gamle dage, eller i hvert fald i perioden op til for et års tid siden, var det typisk en vurdering af, 1) er der mulighed for, at dette kommer til at give overskud, 2) er der tale om en professionelt drevet virksomhed og 3) er der tale om en aktivitet, der egentlig mest af alt understøtter personens private interesser (hobby).

Var der eksempelvis tale om virksomhed inden for et område, hvor der også var en personlig interesse, mest kendt inden for en branche som heste-stutteri, men også andre brancher, hvor ejeren egentlig var ligeglad med, om der ville være overskud, eller om det bare lige løb rundt, idet der ville være mulighed for at få skattefinansieret nogle af udgifterne, ville pilen pege mod Hobby.

I disse tilfælde var der et meget skarpt fokus på, hvordan virksomheden blev drevet, og om der ville være udsigt til, at virksomheden kunne blive rentabel.

Dårlige resultater kunne sagtens accepteres over en længere periode, så længe der var udsigt til, at virksomheden rent faktisk ville blive rentabel og den ikke var båret af ejerens private interesser. Der var ligeledes fokus på det man kan kalde, ”testen af, om man ville gøre det alligevel”.

I den relation var det en vurdering af, om en person, der oprettede en given virksomhed, alene gjorde dette for at komme til at tjene penge, eller ville personen alligevel havde udøvet den pågældende aktivitet.

Ville virksomhedsejeren, der har startet en slamsugervirksomhed, tage ud og suge slam, hvis ikke der var udsigt til, at virksomheden kunne blive rentabel. Og ville vin-virksomhedens ejer alligevel tage på rejser rundt i verden, for at se på vin, hvis ikke der var udsigt til, at virksomheden ville blive rentabel.

Det kan vist ikke give anledning til tvivl, at for slamsugervirksomhedens vedkommende, ville personen bag ikke suge slam, hvis ikke der var udsigt til, at virksomheden ville give et positivt afkast. Omvendt ville personen med vininteressen, med en vis sandsynlighed også tage ud og rejse efter vinoplevelser, selvom virksomheden aldrig ville blive rentabel. Måske i lidt mindre udstrækning, hvis ikke der var fradrag for udgifterne, men alligevel.

Indtil nu, var dette en væsentlig del af vurdering af, om der var tale om virksomhed, der bare var dårligt drevet, og som derfor ikke gav overskud, eller ikke-erhvervsvirksomhed.

Den vurdering synes SKAT nu i en lang række tilfælde at have forladt. I en række afgørelser fra SKAT, har vi kunnet konstatere, at SKAT nu er ligeglad med aktivitetstypen, men alene konstaterer virksomhedens resultat, og træffer afgørelse ud fra dette.

Og ydermere, så træffes afgørelserne nu meget tidligt i virksomhedens levetid. Vi har sager, hvor SKAT underkender virksomhedens erhvervsmæssige karakter allerede efter to år, hvor virksomheden har givet underskud. Ikke fordi den ikke er professionelt drevet, ikke fordi aktiviteten mere synes at understøtte private interesser frem for erhvervsmæssige, nej udelukkende ud fra, at virksomheden ikke har givet overskud i et par år efter opstarten.

Denne nye kurs er altødelæggende for vores nystartede virksomheder, og derfor også for Vores iværksættere, og lysten til at blive iværksætter. For konsekvensen er benhård.

Kommer SKAT på besøg og konstaterer, ud fra SKAT egen nye hårdere vurdering, at der er tale om ikke-erhvervsmæssig virksomhed, vil SKAT underkende de hidtil foretagne fradrag. Og dette bliver hurtigt en dyr affære, for SKAT vil forhøje personen bag virksomhedens skattepligtig indkomst for hvert af de år, hvor der sker underkendelse, og i de sager vi er bekendt med, vil det være helt tilbage til det tidspunkt, hvor virksomheden startede.

Og det kan blive rigtig mange penge, for SKAT vil typisk komme år 3 eller 4 og sige, at der ikke har været tale om erhvervsmæssig virksomhed i hele perioden.

Er virksomheden opstartet i selskabsform, vil selskabet få frataget fradraget for de afholdte udgifter ud fra en betragtning om, at der ikke er tale om driftsomkostninger. Det vil sige, at selskabet eventuelt vil skulle erlægge en skattebetaling.

Derudover vil der blive tale om maskeret udlodning til ejeren, idet der vil være tale om, at selskabet har afholdt en omkostning, der ikke er i selskabets interesse, men i ejerens interesse. Det betyder således også, at selskabet betragtes som at have afholdt en privat omkostning for ejeren, hvorfor ejeren anses for at have udloddet et beløb svarende til de afholdte omkostninger til sig selv. Og dette skal beskattes som et udbytte.

Der er ingen tvivl om, at ønsket om mange iværksættere er stort i Danmark. Iværksætteri er godt. Det skaber arbejdspladser og vækst i samfundet.

Men for at understøtte iværksætteri er samfundet, og også SKAT, nødt til at anerkende, at nogle ideer blomstrer og bliver til succesfulde virksomheder, mens andre visner ind og dør. Og når noget dør, så behøver det altså slet slet ikke skyldes, at der har været tale om opstart af en ikke-erhvervsmæssig virksomhed. Det er typisk helt andre årsager, der ligger bag.

Men den praksis der er ved at udvikle sig i SKAT vil alt andet lige dræbe enhver lyst til at blive iværksætter, hvis iværksætteren vælger at tage en risiko for fiasko, og hvis fiaskoen indtræder, også får et ordentligt gok i nødden af skattemyndighederne.

Men som praksis fra SKAT pt ser ud til at udvikle sig, så skal alle der rådgiver iværksættere gøre sig meget bevidst, at går det galt, så går det rigtig galt.

Læst 859 times

Skriv en kommentar