Skatteministeriet – indskrænkning af muligheden for indbringelse af sager for domstolene, er det nu en god idé?

Mandag, juni 06, 2016 Skrevet af:
Senest ændret Mandag, 06 juni 2016 15:06
Der har i denne seneste tid været en del debat om det hensigtsmæssige i ministeriets adgang til at indbringe sager afgjort af Landsskatteretten m.v. for domstolene. Debatten har været båret af retssikkerhedsmæssige betragtninger, og at ministeriets adgang til at indbringe sagerne for domstolene skulle være et retssikkerhedsmæssigt problem.

Dette kan være tilfældet, men det er min opfattelse af en afskæring af ministeriets indbringelsesadgang reelt risikerer at udgøre et større retssikkerhedsmæssigt problem.

Det er min bekymring, at de afgørelser, der står og vipper, oftere vil falde ud til SKATs fordel, ud fra den betragtning, at skatteyderen kan indbringe sagen for domstolene, måtte han være uenig med afgørelsen, medens myndighederne ikke vil have denne mulighed, eller i hvert fald kun i meget begrænset omfang.

Jeg erindrer for min tid som sekretær for et skatteankenævn, at præcis dette lod i vægtskålen ikke sjældent tippede sagen til myndighedernes fordel, skatteyderen kunne jo blot indbringe sagen for Landsskatteretten måtte han være uenig!

Indføres en art endelighedsbestemmelse for myndighederne, kan man frygte at det samme ville gøre sig gældende, og derudover at skattemyndighederne i forøget omfang vil benytte sig af advokatbistand i forbindelse med sagens behandling i det administrative system, hvilket ikke ses at være en tilsigtet virkning af, at skattemyndighederne ikke skulle kunne indbringe sagerne for domstolene.

I realiteten vil konsekvensen formentlig blive, at behandlingen af sagerne i det administrative system væsentlig vil ændre karakter, og at skatteyderen bliver taber i det spil, og i stedet risikerer at blive nødsaget til at indbringe sagerne for domstolene.

Personligt ser jeg hellere at ministeriets adgang til at indbringe sagerne udvides, og principielt gøres helt fri, og at skatteyderen får 100 % omkostningsgodtgørelse uanset sagens udfald – og uanset hvem skatteyderen er - ved domstolene, hvis ministeriet vælger at indbringe sagerne. Dermed fjernes risikoen for at asymmetrien i indbringelsesadgangen inddrages som et falsk lod i vægtskålen, medes myndighederne, ønsker de at indbringe sagen, påtager sig den fulde procesrisiko for sagens omkostninger. Det sikrer borgernes retssikkerhed, og myndighedernes behov for at få relevante afgørelser og problemstillinger prøvet ved domstolene.

Kombineres dette med, at skattemyndighederne forpligtes til at oplyse sagens reelle værdi for myndighederne, hvis sagen indbringes, og hvis den økonomiske værdi rækker udover sagen, sikres det, at borgerne får adgang til de reelle ressourcer, som myndighederne har adgang til, i forbindelse med sagens behandling.

Dette, idet det naturligvis forudsættes, at sagens værdi, og omkostningsgodtgørelsen for skatteyderen, skal udmåles i henhold til den økonomiske værdi for myndighederne, der har valgt at indbringe sagen.

Det bør ikke være omkostningsfrit for skattemyndighederne at få prøvet principielle spørgsmål af væsentlig værdi for staten, medens den skatteyder, der påføres processen, ikke har viden herom, eller ressourcer, der modsvarer statens interesse i sagen.

Læst 1513 times

Praktiske informationer:
Advokat (H)
Indehaver, skattepartner

Skattesagsadvokaterne ApS
www.skattesagsadvokat.dk

tsa@skattesagsadvokaterne.dk 

Skriv en kommentar