Skattely

Torsdag, april 07, 2016 Skrevet af:
Senest ændret Mandag, 25 april 2016 09:52

Skattely som begreb er en sjov størrelse, der er blevet allemandseje, uden at nogen egentlig ved, hvad skattely mere præcist dækker over. Det ses dagligt, at der henføres en lang række transaktioner og konstruktioner til ”skattely”.

Dette kommer meget klart til udtryk i den seneste tids mediedækning vedrørende de såkaldte Panamadokumenter. Der er formentlig en lang række af de transaktioner, der vedrører Panama og selskaber beliggende der, der har relation til skattesvig og skatteunddragelse, men dækker skattelytransaktioner andet og mere, end de rene strafferetlige forhold?

I fald de gør, hvad er det så for transaktioner, medierne jagter og mener, har relation til skattely? Aggressiv, men lovlig skatteplanlægning? Skatteoptimering, indenfor lovens rammer, men for nogen, moralsk angribelig?

Uanset hvad, der mere præcist ligger i skattely, er der for mig at se ingen tvivl om, at man skyder langt forbi skiven ved blot at henføre alle de transaktioner, der har relation til Panama til at være båret af skattemæssige overvejelser.

Man kan spørge sig selv, om transaktioner, der har relation til folk omkring Putin, Assad og arabiske prinser er skattemæssigt motiveret, formentlig ikke.

Det er således efter min opfattelse meget forsimplet at tro, at alle de transaktioner primært skulle være båret af en intention om at spare skat. Den manglende skattebetaling vil derimod ofte være en direkte følge af transaktionernes reelle karakter.

Mon ikke en meget væsentligt del af de penge, der er skjult relaterer sig til helt banal økonomisk kriminalitet, som underslæb, mandatsvig, skyldnersvig m.v. Mit bud er, at dette er tilfældet.

Mulighederne og motivationen er uendelige. Det er lige fra virksomhedsejeren, der ikke fik etableret særeje, og ønsker at skjule sin reelle formue for ægtefællen, til medarbejderen, der skjuler bedrageri overfor arbejdsgiveren, til virksomheder, der har behov for selskaber, der ikke kan spores, til udbetaling af bestikkelse, til narkopenge, og udkomme fra alle øvrige former for økonomisk kriminalitet, til fallenten, der skjuler sine aktiver for kreditorerne. Man kan spørge sig selv, hvor mon de mange penge, der aldrig dukker op i forbindelse med konkurser og banal økonomisk kriminalitet ender henne?

Og måderne det gøres på? Det er grundlæggende utroligt simpelt, alle virksomheder, der handler med udenlandske virksomheder, kan relativt simpelt bede den udenlandske virksomhed lægge 5 % til den reelle købspris til den danske virksomhed, mod at den udenlandske virksomhed får en faktura for konsulentbistand, sjovt nok på 5 %, fra et selskab i Panama. Sådanne penge kan også anvendes til betaling af bestikkelse og udbetales fra det Panamanske selskab. Så er det 100 % anonymt, og bogføringen er i orden.

Sådanne konstruktioner kan modelleres i det uendelige og er typisk ikke båret af skattemæssige forhold, men ren og skær simpel økonomisk kriminalitet.

Det er i virkeligheden den største trussel, som disse lande og deres lempelige lovgivning giver mulighed for, nemlig at skabe en anonym base for kriminelle til at skjule udkommet fra simpel økonomisk kriminalitet, og muliggøre kriminalitet via sindrige selskabskonstruktioner, til skade for virksomhederne og samhandlen.

Skatten? Mon ikke, den ofte er sekundær i den forbindelse. Det kan relativt simpelt afdækkes ved at se på, hvor mange transaktioner, der har relation til Panamadokumenterne, som ikke har nogen skattemæssig betydning for de involverede. Mit gæt er, at det er en del.

Læst 611 times

Praktiske informationer:
Advokat (H)
Indehaver, skattepartner

Skattesagsadvokaterne ApS
www.skattesagsadvokat.dk

tsa@skattesagsadvokaterne.dk 

Skriv en kommentar