Virksomhedsskatteordningen og sikkerhedsstillelse: Pas på virksomhedsskattelovens § 10 stk. 6

Søndag, september 27, 2015 Skrevet af:

Således som virksomhedsskatteordningen har fungeret siden 2014, vil sikkerhedsstillelse med aktiver i ordningen, for gæld uden for virksomhedsskatteordningen, udløse beskatning efter virksomhedsskattelovens § 10 stk. 6. Dette lyder umiddelbart simpelt, men eftersom virksomheder omfattet af virksomhedsskatteordningen, som bekendt drives i personligt regi, vil ejeren principielt hæfte med alt, hvad han ejer overfor påtagne forpligtelser, og dermed også aktiverne i virksomhedsskatteordningen.

Og, hvor går grænsen så? Dette er et meget svært spørgsmål at besvare, ligesom grænsen er meget uklar, hvilket de mere end 200 bindende svar, der er på vej igennem systemet, da også klart viser.

Set i lyset af, hvor omfattende konsekvenser et forkert valg kan få for skatteyderen, forekommer bestemmelsens rækkevide i praksis helt urimelig uklar. Det er oplagt, at der ikke indsendes flere end 200 anmodninger om bindende svar, hvis det ikke var fordi, at bestemmelsens rækkevide er uklar og giver usikkerhed.

I værste fald risikeres endda strafansvar, eftersom en pådraget skat skal angives som alle andre skatter, og bliver den ikke det, er skatteyderen principielt i farezonen.

Jeg kan frygte, at lovændringen fra sidste år vil medføre en lang række sager, og at praksis ikke bliver endelig fastslået førend, der foreligger en række principielle afgørelser, som de uheldige skatteydere, der bliver omfattet af sagerne, skal betale for.

Jeg kan derfor kun opfordre til, at der søges et bindende svar, såfremt der er den mindste tvivl, eller at kontakte en rådgiver med viden om den seneste praksis, således at det afklares om der er en risiko.

Den seneste praksis viser netop, at man skal holde tungen lige i munden. Den seneste sag på området vedrørte en personlig kaution for et 100 % ejet selskab, som Skatterådet dog ikke fandt ville udløse beskatning efter virksomhedsskatteordningen, da kautionen ikke blev stillet for at bibringe kredit i privatsfæren for ejeren.

Faktum i den konkrete sag var, at spørgeren ejede et selskab, der købte en ejendom for 30 mio. kr., hvoraf de 27 var finansieret med realkreditlån.

Realkreditinstituttet krævede, ud over pant i ejendommen, en selvskyldnerkaution for lånet fra hovedanpartshaveren.

Spørgsmålet i sagen var, om en sådan kaution udløste beskatning efter virksomhedsskatteloven.

Skatterådet fandt ikke, at der i det konkrete tilfælde ville blive udløst skat, idet der ikke direkte var stillet sikkerhed i aktiver i virksomhedsordningen, for gæld i privatsfæren, men stillet personlig kaution for gæld i et af spørgeren ejet selskab.

Udgangspunktet i forhold til kautioner er, at det forhold, at der er stillet en personlig kaution, i sig selv ikke er nok til, at aktiver, der indgår i virksomhedsordningen, anses for at være stillet til sikkerhed for gæld, der ikke indgår i ordningen.

En kaution kan dog alligevel efter en konkret vurdering i visse tilfælde udløse beskatning, men dette vil typisk kræve, at der er sammenhæng mellem den stillede kaution og muligheden for kredit i privatsfæren.

SKAT udtalte herom i sagen, at

”henset til det oplyste forudsætter SKAT, at den stillede kaution ikke indgår som led i et arrangement, der helt eller delvist har som formål at skaffe kredit for spørger i privatsfæren” 

Der med også sagt, at var kautionen stillet for at skaffe kredit i privatsfæren ville det potentielt set have udløst skat i virksomhedsskatteordningen.

Skatterådet har i en anden helt ny afgørelse bekræftet, at dette ville være tilfældet, hvis der blev stillet sikkerhed for et boslodskrav i forbindelse med skilsmisse i aktiver omfattet af virksomhedsskatteordningen. Foretager den tidligere ægtefælle derimod udlæg til sikkerhed for sit krav, vil dette ikke udløse beskatning, da der ikke er tale om en aftalt sikkerhed. Man kan således levende forestille sig, hvordan bestemmelsen herefter vil blive omgået i praksis, hvilket formentlig også vil give anledning til sager.

SKAT kom i sagen med kautionen for selskabet, i øvrigt med en ofte overset tilføjelse om, at:

”Det bemærkes, at SKAT ikke herved har taget stilling til markedsværdien af et løbende vederlag for at stille selvskyldnerkaution til rådighed for selskabet, jf. ligningslovens § 2.”

Den sidste tilføjelse er interessant, idet praksis tilsiger, at der skal ske vederlæggelse i henhold til markedsværdien af at stille en selvskyldnerkaution på 27 millioner kr. til rådighed for sit selskab.

Vederlaget er naturligvis skattepligtigt for aktionæren, som kapitalindkomst, og fradragsberettiget for selskabet. Hvilken værdi en sådan selvskyldnerkaution har afhænger af de konkrete forhold, herunder om der er nogen reel betalingsevne hos kautionisten.

 

 

 

 

 

Læst 2497 times

Praktiske informationer:
Advokat (H)
Indehaver, skattepartner

Skattesagsadvokaterne ApS
www.skattesagsadvokat.dk

tsa@skattesagsadvokaterne.dk 

Skriv en kommentar