Udbytterefusion, de gode græd og de onde lo

Torsdag, august 27, 2015 Skrevet af:
Senest ændret Søndag, 20 september 2015 07:02

 

Skandalen med den formodede svindel med refusioner af ”indeholdt” udbytteskat trækker i disse dage store overskrifter, hvilket sagens omfang taget i betragtning, dårligt kan siges at være overraskende.

Det interessante i denne sammenhæng synes at være, at transaktionerne har været så åbenlyse, at man har søgt refusion for udbytte vedrørende selskaber, der end ikke har udbetalt udbytte i en årrække.

Dermed har man enten været helt usædvanlig koldblodig, eller hvad der er endnu værre, haft en rimelig sikker formodning om ikke at blive opdaget. Er det sidste tilfældet, er der optræk til en virkelig skandale.

Det er således interessant, hvorfor der ikke er nogen, der har interesseret sig for de åbenlyse faresignaler, der har været allerede i 2010 og senest i 2013 i forbindelse med SKATs interne revisorers rapport.

Alle er enige om at være chokerede, indigneret m.v., men hvorfor er der ingen, der tidligere har råbt vagt i gevær og forholdt sig til de åbenlyse svagheder, der blev påpeget, senest i 2013? I virkeligheden er rapporten fra 2013 det tætteste man kommer til en manual over sikre adgange til at gennemføre omfattende svindel, uden nævneværdig opdagelsesrisiko. Ingen kriminel kunne have ønsket sig mere.

Havde man i sin vildeste fantasi i fuld alvor troet, at man kunne redegøre for så klare og oplagte svagheder, uden at det ville blive udnyttet? Har man troet det, har man været med end sædvanlig naiv. Det er i virkeligheden den største skandale, at man ikke har gennemskuet konsekvenserne af ikke at gøre noget effektivt for at lukke hullerne.

Reelt set virker det som om, at der ikke er nogen af de eksperter, der nu udtaler sig, der forud for denne sag har interesseret sig det fjerneste for, eller haft den mindste viden om, hvordan SKATs procedurer har været. Det samme synes at være tilfældet, for alle politikere, embedsmænd, ansatte ved SKAT og andet godtfolk, der ikke vil kendes ved den viden, de har haft, eller burde have haft på daværende tidspunkt.

Det er 2 år siden, rapporten forelå, og de eneste, der synes at have fattet interesse for rapportens konklusioner, og forstået de fulde konsekvenser heraf, er altså de kriminelle, der tilsyneladende står bag svindlen. De har uhindret kunne udnytte de svagheder, der blev konkluderet i rapporten til deres økonomiske kriminalitet.

Det er tankevækkende, at svindlen end ikke er blevet opdaget af de danske myndigheder, der altså lystigt udbetalte refusioner, indtil de blev tippet om sagen.

Realiteten er altså, at ingen kriminelle reelt set kunne have ønsket sig en bedre manual til at begå svindel, end denne rapport, der helt åbenlyst viser svagheden i SKATs kontroller, eller mangel på samme.

Vi taler her om en af verdens dyreste, mest digitaliserede, offentlige sektorer, der havde adgang til alle oplysninger om udbetaling af udbytter, og endog således af sin egen interne revision var blevet advaret om risikoen. Til trods herfor, har man altså ladt en ladeport stående åben, for hel ordinær, gemen svindel. Man har endog alene haft et fåtal af medarbejdere til at håndtere refusionsansøgningerne til trods for advarslerne.

Det kan dårligt overraske, at disse muligheder har givet anledning til svindel, andet ville faktisk have været overraskende. Dette gælder særligt, når myndighederne endog er så venlige at henlede opmærksomheden på mulighederne. Altså for dem, der har interesseret sig for, og haft adgang til rapportens konklusioner.

Det er dybt pinligt, for alle der har været involveret i denne sag, at man har påpeget helt åbenlyse muligheder for svindel, og efterfølgende ikke gør reelle effektive tiltag til at lukke disse muligheder, men blot lader stå til.

 

Resultatet? Det giver, som altid, sig selv.

 

Læst 3075 times

Praktiske informationer:
Advokat (H)
Indehaver, skattepartner

Skattesagsadvokaterne ApS
www.skattesagsadvokat.dk

tsa@skattesagsadvokaterne.dk 

Skriv en kommentar