Sort arbejde – hvor går grænsen, når familier og venner hjælper hinanden?

Onsdag, august 26, 2015 Skrevet af:
Senest ændret Søndag, 20 september 2015 07:02

I den seneste tid, har fokus omkring personer og virksomheder, der ikke angiver skat, moms og afgifter korrekt, steget kraftigt som følge af, at den siddende Skatteminister vil ændre på reglerne om SKATs adgang til kontrol på privat grund..

Af særlig fokus har været det som myndighederne i offentligheden kalder ”sort arbejde” eller ”sorte indkomster”. I 2012 kørte SKAT en meget massiv kampagne i TV, Radio og i skrevne medier, om ”du arbejder sort eller hvidt”. Dette skete i forbindelse med indførelsen af nye regler om kontrol på privat grund.

Men er en sådan retorik, som anvendes vedrørende sort arbejde, fair i forhold til borgeren. Sort eller hvidt, det er jo et spørgsmål om, at der ikke eksistere et gråzoneområde i skatteretten. Det synes svært at skulle anerkende denne tanke. Med det meget store antal skattesager, der føres hvert år, synes det ikke korrekt at lave en skatteretlig begrebsdannelse, hvorefter der ikke er plads til fortolkning af de skatteregler, der eksisterer.

I forbindelse med finanslovsaftalen for 2012 blev der indgået aftale om en ”pakke vedrørende indsats rettet mod sort arbejde”.

Pakken indeholdte en række lovmotiver, der blev gennemført via et lov i 2012. Pakken omfattede for det første, hvad skatteministeriet kaldte en tydeliggørelse af reglerne om skattefri familie- og vennetjenester. Altså det modsatte af ”sort arbejde”.

De nye regler gav også SKAT adgang til at foretage kontrol på privat grund, når der synligt konstateres udendørs aktiviteter af professionel karakter. Dette bliver nu fjernet, hvilket er godt, idet vurderingen ikke var gennemsigtig for borgeren, hvilket er et stort retssikkerhedsmæssigt problem.

Pakken mod ”sort arbejde/ sort økonomi”, havde på den ene side til formål at skabe bedre overensstemmelse mellem skattereglerne og borgernes opfattelse af, hvilke ydelser, der ikke bør beskattes. Derfor skulle pakken lovfæste den praksis for skattefrie familie- og vennetjenester, der allerede eksisterede. En praksis der dog har været noget uklar.

På den anden side var formålet med lovforslaget at sikre en højere grad af synlighed og gennemsigtighed i forhold til det ”sorte arbejde”.

”Sort arbejde” dækker over en bred vifte af forskellige aktiviteter, og ”sort arbejde” som begreb kan anskues ud fra forskellige vinkler. Sort arbejde kan betragtes som et juridisk spørgsmål, hvor retstilstanden er klar, og hvor ”sort arbejde” betegner manglende angivelse af skattepligtig indkomst.

”Sort arbejde” kan også betragtes som et forvaltningsmæssigt spørgsmål, hvor nogle aktiviteter kan siges at være mere ”sorte” end andre.

Endelig kan ”sort arbejde” betragtes som et holdningsspørgsmål, hvor der i befolkningen er en meget bred accept af visse former for ”sort arbejde”, særligt det arbejde, der leveres af familier og venner og andre nært beslægtede, i og omkring hjemmet.

Det skatteretlige udgangspunkt for indkomstbeskatningen er, at enhver form for indtægt – uanset om det er i form af kontanter eller naturalier – er skattepligtig for modtageren.

Dog beskattes vennetjenester og hjælpsomhedsydelser efter praksis ikke, selvom der egentlig er hjemmel hertil, og også en forpligtelse for staten til at beskatte disse ydelser.

Baggrunden for den manglende beskatning er, at vennetjenester og bistand mellem personer med personlige relationer, er anset som et normalt led i privatlivet, som ikke ”bør” udløse skattepligt.

Afgrænsningen af skattefrie familie- og vennetjenester er hidtil fastlagt gennem praksis. Ved afgørelsen af, hvorvidt der er tale om en skattefri familie- og vennetjeneste, vurderes følgende forhold sædvanligvis: personlige relationer mellem parterne, eventuelle modydelser, ydelsernes art og ydelsernes omfang.

De typiske elementer i en skattefri familie- og vennetjeneste er efter praksis, at der ikke er tale om væsentlige ydelser, at der arbejdes vederlagsfrit, at der ikke erlægges nogen modydelse, at der ikke er tale om gensidig bistand eller krav på værdier, samt at der ikke føres regnskab med udvekslingen af ydelserne.

Dette udelukker dog ikke, at der kan gives gentjenester af ikke væsentlig værdi. Ved skattefrie familie- og vennetjenester er der ofte en fælles forståelse af, ”at den ene tjeneste er den anden værd”.

I de tilfælde hvor en tjeneste mellem familie eller venner ikke opfylder kriterierne for skattefrihed, eksempelvis fordi ydelsen er af væsentlig værdi, skal modtageren af ydelsen selvangive værdien af ydelsen og beskattes heraf.

Efter lovpakken er der nu lovfæstet skattefrihed for familie- og vennetjenester. Ved familie- og vennetjenester forstås efter bestemmelsens ordlyd, sædvanlige ydelser, der udføres som et udslag af almindelig hjælpsomhed, gavmildhed eller socialt engagement inden for privatsfæren.

Personkredsen, der kan levere skattefrie ydelser, dækker familie eller venner i bred forstand. Det vil sige personer, som har et nærmere kendskab eller et personligt forhold til hinanden. Et kendskab og personligt forhold som betyder, at det er naturligt at hjælpe hinanden i privatsfæren.

Ud over familie og venner, vil reglerne også kunne omfatte naboer og arbejdskollegaer.

Det fremgår direkte af forarbejderne den nye lov, at jo fjernere den personlige forbindelse er mellem personer, der udveksler ydelser, desto større er formodningen for, at der er tale om kommercielle og derved skattepligtige ydelser, der hvis de ikke selvangives, bliver ”sorte”.

Ved ydelser inden for privatsfæren, forstås ydelser i og omkring hjemmet, som normalt udføres af personerne i husstanden selv, såsom husholdningsarbejde, indkøb, madlavning, strygning, vask, opvask og rengøring.

Ydelserne kan også omfatte hjælp til løsning af arbejdsopgaver i dagligdagen i forhold til familiens børn, eksempelvis hente og bringe børn til og fra daginstitution, skole, fritidshjem og fritidsaktiviteter, samt pasning af børn i hjemmet.

Det kan også være opgaver i relation til bolig, eksempelvis havearbejde, vedligehold af og småreparationer på boligen.

Med sædvanlige ydelser inden for privatsfæren menes ydelser, som ikke står i misforhold til, hvad der er almindeligt at hjælpe til med, i og omkring hjemmet og i familielivet. Det skal hertil bemærkes, at det til enhver tid er SKAT der efterprøver, hvad SKAT mener, er ydelser, der ikke står i misforhold til, hvad der er almindeligt at hjælpe hinanden med. Derfor vil det ikke være anbefalingsværdigt at teste grænsen. Dette gælder særligt, da dette område har stor fokus hos SKAT, hvorfor der vil blive gennemført en lang række kontroller. Og falder ydelsen uden for det der er skattefrie familie- og vennetjenester, vil der tillige kunne blive tale om et strafferetligt efterspil.

Ud over de ovenfor nævnte eksempler, nævnes i lovens forarbejder, hjælp til fældning af et træ i naboens have, hjælp til bygning af en god vens carport, snerydning af naboens grund, pasning af naboens hund m.v.

Fælles for de opregnede eksempler, som er omfattet af det skattefrie område er, at de ikke har væsentlig økonomisk værdi for modtageren.

Det kan undre, når forarbejderne gennemlæses, at det at rydde sne for naboen, sættes i forbindelse med opførelse af en carport. Der må antages at være stor forskel på den økonomiske værdi på disse to eksempler. Derfor er det også vigtigt at være ekstra påpasselig, når værdien af den ydelse der leveres, stiger, da det igen er SKAT, der i sidste ende skal vurdere, om der er tale om en skattefri eller skattepligtig ydelse. I sådanne situationer, hvor man ikke ønsker at få en skattesag, vil de være en god ide, at få udarbejdet et bindende svar til SKAT.

Det er derimod ikke afgørende, om der er tale om en tilbagevendende ydelse eller en enkeltstående ydelse. Omvendt kan en fast aftale om løbende ydelser få karakter af en kommerciel aftale, der ikke er skattefri.

Hvis der indgås en aftale mellem to naboer om, at den ene nabo gør rent i den anden nabos hus 1 gang om ugen i 4 timer mod, at den anden nabo som tak herfor løbende giver gratis madvarer fra sin butik, bliver der tale om kommercielle og systematiske ydelser, der ikke er fritaget beskatning, uanset det er en sædvanlig ydelse, og uanset ydelsen er af begrænset værdi.

Udvekslingen af ydelserne i eksemplet kan samtidig ikke opfylde betingelsen om, at tjenesterne skal udføres som et udslag af almindelig hjælpsomhed, gavmildhed eller socialt engagement. Det gælder særligt, hvis værdien af de gratis madvarer svarer nogenlunde til værdien af rengøringsarbejdet. Herved bliver der blot tale om betaling i naturalier, og deraf følgende skattepligt, da dette er en systematisk og dermed skattepligtig byttehandel.

Betingelsen om, at tjenesten skal udføres som et udslag af almindelig hjælpsomhed, gavmildhed eller socialt engagement inden for privatsfæren, betyder, at tjenesten ikke må ydes af kommercielle årsager.

Om den fornødne gavmildhed eller hjælpsomhed er til stede ved ydelse af en tjeneste, kan kun afgøres ud fra de ydre omstændigheder. Igen bliver det relevant at undersøge, om der sker en samtidig, eller nært sammenhængende udveksling af ydelser mellem parterne, og om ydelserne er af væsentlig værdi.

Også her er det vigtigt at pointere, at det er SKAT der efterser, om der sker udveksling af ydelser, der dermed ikke kan være skattefrie. Det er ikke nok, at skatteyderen mener dette er tilfældet. Hvis der er tvivl, vil det være en god ide at indhente et bindende svar hos SKAT.

At der over tid sker udveksling af ydelser mellem parterne, udelukker ikke i sig selv skattefrihed. En skattefri familie- og vennetjeneste kan således foreligge, hvor der gives en ikke på forhånd aftalt ydelse som tak for hjælpen. Som eksempel herpå kan nævnes 2 flasker god vin som tak for græsslåning og tømning af naboens postkasse i en ferieperiode, eller en middag som tak for gode venners flyttehjælp.

Omvendt vil en udveksling af ydelser, som modsvarer hinanden i værdi, og som er aftalt eller afstemt på forhånd mellem parterne, falde uden for det skattefrie område.

En ydelse, som primært ydes for at opnå en modydelse, er ikke et udslag af hjælpsomhed, gavmildhed eller socialt engagement. Som eksempel herpå nævnes i forarbejderne en murer, der opmurer væggene i en carport for sin svoger, mod til gengæld at få omlakeret sin bil af svogeren, der er autolakerer.

Det er ikke velvalgt af lovgiver at benytte eksemplet med en carport igen, da det kan skabe forvirring, da det tidligere er nævnt, at det at opføre en carport, kan være en sædvanlig ydelse, der kan være skattefri.

Det må dog understreges, at det her er for at eksemplificere udveksling af ydelser, der bliver skattepligtigt, idet der sker betaling for en ydelse med en modydelse.

Der er således en række elementer, som ikke må være til stede, for at der er tale om en skattefri familie- og vennetjeneste.

Ydelsen må altså ikke være af kommerciel karakter. En tjeneste må således ikke ske for at erhverve ret til en tilsvarende modydelse. Ydelserne skal derimod være sædvanlige og ydet som et udslag af hjælpsomhed, gavmildhed eller af socialt engagement.

Ydelserne må heller ikke indgå i organiseret byttehandel. Ved dette begreb forstås ydelser, som hver for sig umiddelbart vil opfylde betingelserne for en skattefri familie- eller vennetjeneste, men som er sat i system og ydet med henblik på at opnå en tilsvarende modydelse.

Det er også en betingelse, at ydelserne ikke består i forud aftalt udveksling af ydelser.

Det forhold, at en person udfører en ydelse inden for sit erhverv udløser ikke i sig selv skattepligt. Men sker der en samtidig udveksling af væsentlige ydelser mellem to personer, som hver for sig agerer inden for deres erhverv, kan der ikke være tale om skattefri familie- og vennetjenester.

Det betyder ikke, at eksempelvis håndværkere, ikke kan udføre skattefri familie- og vennetjenester inden for deres fag, men blot at samtidig udveksling af håndværksydelser af en vis større værdi, har karakter af en kommerciel aftale, og ikke en vennetjeneste.

Skattefri familie- og vennetjenester forudsætter i alle tilfælde, at der er tale om tjenester i form af naturalier eller ydelser. Hvis der indgår kontanter, check, gavekort, tilgodebevis, der kan omveksles til kontanter m.v., indtræder under alle omstændigheder skattepligt.

I de tilfælde, hvor en tjeneste mellem familie eller venner ikke opfylder kriterierne for skattefrihed, f.eks. fordi der udveksles modydelser, skal der ske beskatning. Det vil sige, at modtagerne af ydelserne, skal selvangive værdien og beskattes heraf.


Læst 5004 times

Skriv en kommentar