Betinget fængsel, men hvad så med tillægsbøderne og ”rabatten”

Mandag, august 10, 2015 Skrevet af:
Senest ændret Søndag, 20 september 2015 07:02

Det har i en lang periode været udgangspunktet, i henhold til Højesterets praksis, at skatte-, moms- og af-giftsunddragelser udløste ubetinget fængselsstraf. Dette gjorde sig gældende, med mindre der forelå ganske særlige forhold, der talte for det modsatte. Denne praksis er ændret med virkning fra juni 2015 således, at adgangen til betinget fængsel er udvidet i et meget betydeligt omfang. 

Dette gælder for de tilfælde, der ikke udløser mere end 1 ½ års fængsel, og ikke relaterer sig til organiseret bandekriminalitet m.v. 

Det har omvendt også, forud for juni 2015, været fast praksis, at i tilfælde af at der forelå ganske særlige om-stændigheder, kunne straffen gøres helt eller delvist betinget. Ganske særlige omstændigheder kunne eksem-pelvis være uforholdsvis lang sagsbehandlingstid i strid med den europæiske menneskerettighedskonventions artikel 6 om ”fair trial”. 

I skattestraffesager er det helt klare udgangspunkt, at der udover fængselsstraf også udmåles en tillægsbøde svarende til den skat-, moms, eller de afgifter, der er søgt unddraget, eller som er unddraget. 

Det er flere gange fastslået i praksis, at den ”rabat” der kunne gives, efter den gamle praksis, var nedslag i den ubetingede fængselsstraf, men ikke nedslag i den tillægsbøde, som domsfældelse ville medføre. Dette gjorde sig ligeledes gældende, så tillægsbøden ej heller blev gjort betinget. At der så indgås aftaler med anklagemyn-digheden, der afviger herfra, er en helt anden sag. 

Udgangspunktet var således klart. Den pris myndighederne skulle betale for at krænke den europæiske men-neskerettighedskonvention, var rabat på den ubetingede fængselsstraf, men ikke tillægsbøden. 

Idet adangen til betinget fængsel nu er udvidet betydeligt, selvom der ikke foreligger særlige omstændighe-der, giver det anledning til det helt grundlæggende spørgsmål: hvis udgangspunktet i forvejen er betinget fængsel, hvordan skal rabatten for overtrædelse af den europæiske menneskerettighedskonventions artikel 6 så udmåles?

Forarbejderne til lov 152, der udvidede adgangen til betinget fængsel i skattestraffesagerne, nævner intet om denne problemstilling, der omvendt er uhyre praktisk relevant.

Det giver ikke meget mening at gøre gældende, at rabatten er indeholdt i den betingede fængselsstraf, idet det i givet fald vil være omkostningsfrit for myndighederne at sylte sagen og krænke konventionen. Det giver lige så lidt mening at reducere den betingede fængselsstraf, da det de facto er uden betydning for domfældte. 

Den eneste reelle retsvirkning vil være i relation til tillægsbøden, således at denne enten gøres betinget eller bortfalder, helt eller delvist. For krænkelsen i eksemplet med den europæiske konvention vil fortsat foreligge, og det skal kompenseres. Nu blot ud fra en ny grundlæggende standard for sanktionsniveauet.

Dette gælder endvidere særligt, da tillægsbøderne ofte opleves som den reelle straf i denne type sager, da domfældte får mere end svært ved at komme økonomisk på fode igen. Dette gælder, uanset det strafbare forhold ofte er begået en længere årrække forud for dommen, ofte op imod 10 år. Dette gælder også uanset domfældte, hverken før eller efter, har begået noget strafbart forhold. 

Det skal derfor blive uhyre interessant at se, hvor domstolene lægger linjen fremover i skattestraffesagerne, i relation til udmåling af ”rabat” i straffen, eksempelvis som følge af overtrædelse af den europæiske menne-skerettighedskonvention, når rabatten ikke længere kan gives ved, at en ubetinget fængselsstraf bliver gjort helt eller delvist betinget.

 

 
Læst 2957 times

Praktiske informationer:
Advokat (H)
Indehaver, skattepartner

Skattesagsadvokaterne ApS
www.skattesagsadvokat.dk

tsa@skattesagsadvokaterne.dk 

Skriv en kommentar