Skattemæssig rådighed & brug

Mandag, Juli 27, 2015 Skrevet af:
Senest ændret Søndag, 20 september 2015 07:03

Rådighed over aktiver og brug af aktiver er to meget forskellige ting, som praksis indenfor skatteretten viser, selvom det umiddelbart kan forekomme som to sider af samme sag.

Forskellen er dog til at tage og føle på, særligt i bevismæssig henseende, som praksis meget klart viser.

Ønsker skattemyndighederne at gennemføre en beskatning f.eks. af fri bil eller bolig er det tilstrækkeligt, at skatteyderen har haft ”rådighed” over det pågældende aktiv, men hvilken rådighed er så det?

Det er såmænd rådighed over aktivet, således at skatteyderen kan bruge det, måtte det ønskes. Der er således ikke tale om en rådighed til at disponere som ejer m.v., men alene retten til rent praktisk at bruge det pågældende aktiv. Beskatningen gennemføres uanset om aktivet så rent faktisk bruges eller ej.

Det er langt hen ad vejen skatteyderen, der i praksis ender med at skulle påvise, at han ikke har haft rådighed, hvilket ofte kan være ganske vanskelligt. Dette gælder særligt i hovedaktionærselskaber m.v.

Meget ofte vil der også i praksis blive lagt vægt på en formodning for, at et aktiv, der har høj grad af privat brugsværdi har været til rådighed for skatteyderen, f.eks. biler, huse, sommerboliger m.v.

Dette gælder særligt, hvis aktivet ikke bevisligt har været anvendt i erhvervsmæssig henseende i forbindelse med et selskabs ejerskab, idet det, meget logisk, har formodningen imod sig, at et aktiv af en ofte betydelig værdi, ikke anvendes til noget.

Det interessante er, at bagsiden af den medalje er meget anderledes for skatteyderen.

Ønsker skatteyderen at sælge et aktiv skattefrit f.eks. et sommerhus eller en bolig vil det kræve bevis for at aktivet har været brugt / tjent til bopæl for skatteyderen. Her er den blotte rådighed over aktivet altså ikke tilstrækkelig. Skatteyderen skal bevise, at aktivet har været benyttet.

Det interessante i den sammenhæng er, at den fuldstændige rådighed over et aktiv, både i praktisk og juridisk forstand ikke tillægges den store betydning i forbindelse med vurderingen af, om aktivet har været brugt. Der skal foreligge bevis for det faktiske brug.

Det gælder altså ikke en formodning om, at en sommerhusejer, der f.eks. med privat beskattede midler har købt et sommerhus til 2 millioner kroner, har haft fri og uhindret rådighed over huset, nu også har brugt det privat.

Det virker paradoksalt, at når SKAT ønsker at gennemføre en beskatning er rådighed tilstrækkeligt, og at der gælder en formodning for rådighed over aktiver, der er egnet til privat benyttelse, medens der omvendt for skatteyderen ikke gælder en formodning for benyttelse af aktiver, som skatteyderen har den fulde juridiske og praktiske rådighed over.

I realiteten vil ”brug” da også være et delelement af rådighed, idet den praktiske benyttelse af et aktiv, netop vil væren den naturlige konsekvens af at have et aktiv til rådighed for benyttelse. Det virker derfor kunstigt at bortse fra manglende brug som et element i vurderingen af rådighed, når den faktiske brug omvendt dokumenterer rådigheden.

Dette gælder særligt, idet skatteyderens frie og fuldstændige faktisk og juridiske rådighed over et aktiv ikke tillægges nævneværdig bevisværdi i forbindelse med beviset for brug af aktivet.


Læst 16181 times

Praktiske informationer:
Advokat (H)
Indehaver, skattepartner

Skattesagsadvokaterne ApS
www.skattesagsadvokat.dk

tsa@skattesagsadvokaterne.dk 

Skriv en kommentar