Momsangivelse og angivelsesperioder

Tirsdag, marts 03, 2015 Skrevet af:
Senest ændret Søndag, 20 september 2015 07:04

Satserne for hvilke virksomheder, der er på halvårsmoms, er løbende øget således, at virksomheder med en omsætning, der ikke overstiger 5 millioner kroner, skal angive og betale moms halvårligt. Virksomheder med en omsætning mellem 5 – 50 millioner kroner, skal angive moms kvartalsvis, og virksomheder med en omsætning over 50 millioner kroner, skal angive månedsvis. Dette gælder dog ikke for nystiftede virksomheder, der som udgangspunkt skal angive kvartalsvist.

Administrativt er det naturligvis en lettelse for rigtig mange, mindre virksomheder at komme på halvårsmoms, og likviditetsmæssigt kan det også være en (midlertidig) lettelse, naturligvis afhængig af om der er positiv eller negativ moms.

Der er dog også farer ved at højne grænserne.

For det første den åbenlyse risiko i, at staten mister penge, da momsen f.eks. for første halvår 2015 først skal angives og betales d. 1. september 2015, for virksomheder på halvårsmoms. Det er en meget lang kredit at give, og kan naturligt give risiko for tab. Enhver advokat med blot den mindste erfaring med inkasso ved, at tid er en væsentlig faktor i forhold til at inddrive penge. Desto længere tid, der går siden skyldner har ”fået noget for pengene” desto svære er de at formå til at betale. Og, desto større risiko er der for, at pengene er brugt til noget andet. 

Den næste risiko er, at det er langt lettere at sløre uregelmæssigheder desto længere en periode en angivelse dækker over, og særligt, når der kun skal angives to gange årligt for en lang række virksomheder. Dertil kommer, at risikoen for unddragelser og manglende angivelse af tilsvar potentielt set stiger desto større gæld, der oparbejdes. Og, der vil helt naturligt, for virksomheder med positiv momsangivelse, blive oparbejdet en større gæld til SKAT henover den 6 måneders periode, angivelsesperioden dækker.

Det er i den forbindelse ikke et ukendt fænomen, at nogle virksomheder vil have benyttet denne likviditet til at fortsætte driften længere end godt er, og have nedbragt andre leverandører. Og, hvad gør man så, når momsen skal angives og betales, med penge, virksomheden allerede har brugt, og når virksomheden ikke kan låne penge til momsen?

Løsningen vil desværre i nogle tilfælde være ligefor, og i værste fald ruller straffesagen. I ”bedste” fald udløses erstatningssager mod ledelsen af selskaberne og omstødelsessager i konkursboerne, med betydelige omkostninger til følge.

Dette skal i øvrigt sammenholdes med, at grænserne for revisionspligt af selskaber tilsvarende løbende er øget, således at en lang række af de selskaber, der er i farezonen end ikke vil blive revideret af revisor. Det er potentielt set en giftig cocktail.

Det er således ikke nødvendigvis at gøre virksomhederne en tjeneste at gøre angivelsesperioderne længere, og grænserne højere, men i stedet at invitere til problemer. 


Læst 844 times

Praktiske informationer:
Advokat (H)
Indehaver, skattepartner

Skattesagsadvokaterne ApS
www.skattesagsadvokat.dk

tsa@skattesagsadvokaterne.dk 

Skriv en kommentar