Aktionærlån, ligningslovens § 16 E, skat og straf - en giftig cocktail

Tirsdag, april 15, 2014 Skrevet af:
Senest ændret Søndag, 20 september 2015 07:06

Aktionærlån har igennem en årrække været ulovlige, ligesom selskabets sikkerhedsstillelse for aktionæren og dennes nærtstående ligeledes har været ulovligt.

Dette har ikke ændret sig med selskabsloven, dog således at enkelte tilfælde af selvfinansiering er blevet lovlig.

Skattemæssigt har man indtil medio 2012 anerkendt ulovlige lån som lån, såfremt aktionæren kunne godtgøre, at han både kunne og skulle betale lånet tilbage. Kunne han ikke det, blev lånet ikke anerkendt som lån, men derimod som en hævning uden tilbagebetalingspligt.

Dette blev ændret i 2012, således at aktionærlån, uanset aktionærens evne og vilje til at betale, skattemæssigt ansås for en hævning uden tilbagebetalingspligt, der udløste beskatning. Undtaget herfra er sædvanlige forretningsmæssige dispositioner mellem aktionæren og selskabet.

Dette skal ikke forfølges nærmere her, udover at det i parentes bemærkes, at sondringen mellem sædvanlige forretningsmæssige dispositioner og ulovlige lån, ikke nødvendigvis er helt triviel.

Beskatningen kan enten ske i form af udbyttebeskatning eller som yderligere løn for aktionæren, og aktionæren kan ikke undgå denne beskatning ved at tilbagebetale det hævede beløb. Skattepligten indtræder ved hævningen, eller etableringen af sikkerheden.

Selskabsretligt ligger sanktionen fast, idet der idømmes en bøde på 5 %, hvis der ikke er sket tilbagebetaling og 2,5 %, hvis der er.

Problemet er, hvordan ulovlige lån skattestrafferetligt skal behandles.

Dette skyldes, at der indtræder skattepligt på det tidspunkt, hvor lånet / sikkerhedsstillelsen opstår, altså på tidspunktet for hævningen eller etableringen af sikkerhedsstillelsen.

Dermed indtræder der også pligt til indeholdelse og angivelse af skatterne, uanset om det er udbytteskatter eller A-skatter.

Forarbejderne til loven er meget klare på dette punkt, og det anføres direkte, at det er i alle skattemæssige forhold, at forholdet ikke anses for værende et låneforhold.

Dermed også i forhold til straffebestemmelserne i skattekontrolloven og kildeskatteloven.

Dermed er der åbnet for et potentielt meget betydeligt antal skattestraffesager, eftersom der skønnes at være ca. 15.000 ulovlige lån, afhængig af, hvordan SKAT og anklagemyndigheden vil håndtere sager om ulovlige lån.

Forestiller man sig f.eks., at der hæves 2 millioner kr. i et selskab d. 1/1, og at de tilbagebetales d. 31/12, uden at der indeholdes og angives skat, vil det naturlige spørgsmål være, hvordan SKAT vil anskue dette strafferetligt.

Der er ingen tvivl om, at der har været pligt til angivelse og indeholdelse af A-skat, hvis SKAT efterfølgende får medhold i, at dette skal behandles som løn til aktionæren. Der er heller ingen tvivl om, at dette ikke er sket, og ej heller ville være sket, og dermed ej heller, at der objektivt set er unddraget A-skatter af 2 millioner kroner. At beløbet er betalt tilbage eliminerer ikke skattepligten.

Betragtes dette forløb, som en ”almindelig” skattestraffesag, vil det medføre ubetinget fængselsstraf for forsætlig unddragelse og en tillægsbøde på et tilsvarende beløb til den unddragne skat. Hvis der altså kan bevises forsæt. Og i disse tilfælde vil tiltalen efter helt fast praksis blive rejst imod aktionæren.

Kan dette ikke bevises, vil det være meget sandsynligt, at der vil kunne bevises grov uagtsomhed, hvilket vil udløse en meget betydelig bøde.

Anser SKAT derimod den manglende angivelse som et forhold, der alene skal medføre bødestraf til selskabet for manglende eller forkert indberetning, vil bødestraffen afhænge af antallet af ansatte og gå fra kr. 5.000 - kr. 80.000.

Problemstillingen er blot, at det er relativt let at bevise, at der aldrig har været intension om angivelse af skatterne, eftersom der ikke er sket angivelse på hævningstidspunktet eller efterfølgende, og at der ej heller er sket korrekt angivelse i forbindelse med tilbagebetalingen.

Det skal blive interessant at se, hvordan praksis udvikler sig på dette område, og om sagerne vil blive rejst som forsætlige unddragelsessager.

Det vil givet komme som en overraskelse for mangen en aktionær, at aktionærlån i givet fald risikerer at medføre fængselsstraf efter skattestrafferetten, og ikke blot en bøde efter selskabsloven.

 

 

Læst 4502 times

Praktiske informationer:
Advokat (H)
Indehaver, skattepartner

Skattesagsadvokaterne ApS
www.skattesagsadvokat.dk

tsa@skattesagsadvokaterne.dk 

Skriv en kommentar