Ligningsloven § 8 Y – et strafferetligt mareridt?

Mandag, november 04, 2013 Skrevet af:
Senest ændret Søndag, 20 september 2015 07:08

Bestemmelsen i ligningslovens § 8 Y er indsat med virkning fra 1/7 2012, og medfører at skattemæssigt fradrag ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst er betinget af, at betalingen sker via et pengeinstitut, eller betalingsinstitut, som sikrer identifikation af betalingsmodtager og betaler, medmindre betalingen samlet udgør mindre end 10.000 kr. inklusive moms.

Flere betalinger, som vedrører samme leverance, ydelse, kontrakt el.lign., anses som én betaling i forhold til beløbsgrænsen på kr. 10.000. Ved løbende ydelser eller periodiske ydelser skal flere faktureringer og betalinger ses som én samlet leverance i forhold til beløbsgrænsen, når de sker inden for samme kalenderår.

Disse regler er gældende for udgifter vedrørende køb af varer og ydelser for personer, der driver selvstændig erhvervsvirksomhed, selskaber m.v., som er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1 eller § 2, og fonde, der er skattepligtige efter fondsbeskatningslovens § 1.

Det fremgår af forarbejderne til bestemmelsen, at

”Begrænsningen i brug af kontanter skal også forebygge skatteunddragelse, når der handles mellem virksomheder, og gøre det lettere at afdække transaktioner, som har skatte- og afgiftsunddragelser som formål.

Det forventes, at en sådan begrænsning - i og med at der skabes et transaktionsspor - vil have en positiv og kriminalitetsforebyggende effekt mod sort arbejde, kædesvig og fiktive fakturaer, der benyttes til fradrag skatte- og momsmæssigt. Herudover forventes det, at uregistrerede virksomheder vil få vanskeligheder med at handle, fordi købere vil have behov for at sikre sig dokumentation for afholdte udgifter.”

Der er ingen tvivl om, at denne bestemmelse i skatteretlig kontekst får, og allerede har fået, en meget stor betydning, da den ses anvendt i en række sager.

Men, det helt store spørgsmål er, hvor bestemmelsen stiller opgørelsen over unddragne beløb i skattestraffesager, hvor praksis, generelt set, har givet fradrag for udokumenterede, sorte og kontant betalte omkostninger, i langt større omfang end i skattesager.

Herom foreligger der ingen praksis, ligesom det ej heller fremgår nogetsteds af forarbejderne til § 8 Y, hvordan opgørelsen af en skatteunddragelse, nu skal ske, når der er betalt kontante, relevante driftsomkostninger.

Anskues bestemmelsen i skattestraffesager således, at der ikke er hjemmel i skattelovgivningen til fradrag, såfremt der er sket kontant betaling, og at dette tillige skal lægges til grund i skattestraffesagen, uanset det kan ses, at der er afholdt en relevant kontant betalt udgift, vil det medføre, at opgørelsen over unddragne beløb i skattestraffesagerne vil stige voldsomt.

Dette under hensyntagen til, at udgifterne i nogle tilfælde vil være betalt kontant og at udgiften vil være fratrukket i strid med gældende lovgivning for skattemæssige fradrag, jf. § 8 Y.

Dækker forsættet unddragelse, vil opgørelsen over de unddragne beløb fremadrettet, hvis bestemmelsen anvendes således, afhænge i meget høj grad af, om der er betalt kontant eller via pengeinstitut.

Betaler murermester Jensen f.eks. en sort underleverandør 200.000 kontant iht., en falsk købsfaktura han selv har udarbejdet (til bogholderiet for at retfærdiggøre udgiften) vil de ikke være fradragsberettiget efter § 8 Y, men overføres pengene derimod via bank (til et stråmandsselskab, der herefter hæver dem til bagmanden), vil de som udgangspunkt være fradragsberettiget, og fragå i opgørelsen over det unddragne beløb.

Det er netop det sidste scenarie, der er den typiske situation, at pengene overføres til et stråmandsselskab, der formelt set har udfærdiget fakturaerne til det betalende selskab, og dermed er der skabt bogføringsmæssig legitimation for overførslen.

Sådanne transaktioner vil i dag stort set aldrig blive håndteret kontant, grundet hvidvaskningsloven og bankernes indberetningspligt.

Det er således en illusion, når det i forarbejderne anføres, at bestemmelsen vil

have en positiv og kriminalitetsforebyggende effekt mod sort arbejde, kædesvig og fiktive fakturaer, der benyttes til fradrag skatte- og momsmæssigt [min fremhævelse]”

Bestemmelsen vi derimod medvirke til, at der netop anvendes falske, fiktive, fakturaer og overførsel via pengeinstitut til det ”fakturaudstedende” selskab, idet det er den eneste mulighed for fremover at opnå fradrag.

Myndighederne ses i den sammenhæng helt at overse, at et transaktionsspor til et stråmandsselskab, oprettet af kriminelle bagmænd, således mere har karakter af en blindgyde, end en begrænsning af kriminel aktivitet.

Det interessante bliver, hvis der uberettiget tages et fradrag for en reel, kontant betalt driftsrelevant udgift, i strid med § 8 Y. Der er ingen tvivl om, at fradraget er  i skatteretlig kontekst er uberettiget og i strid med § 8 Y, uanset udgiften er reel, og der er dokumentation herfor, men formelt set er der uberettiget fratrukket en udgift.

Umiddelbart taler meget for, at der vil kunne straffes for skatteunddragelse, da der uberettiget er taget et fradrag, hvis den grove uagtsomhed / forsættet er til stede.

Der foreligger, uanset hvordan sagen end vendes og drejes, en unddragelse, da fradraget iht. gældende lovgivning er uberettiget.

Ud fra en teoretisk betragtning skal det blive spændende at se, om der i et sådan tilfælde vil ske domsfældelse for skattesvig.

En sådan problemstilling er omvendt knap så spændende, for den, der har betalt en reel og relevant driftsudgift på over 10.000 kr. kontant.

 

 

 

 

Læst 5823 times

Praktiske informationer:
Advokat (H)
Indehaver, skattepartner

Skattesagsadvokaterne ApS
www.skattesagsadvokat.dk

tsa@skattesagsadvokaterne.dk 

Skriv en kommentar