Om fjeren og de fem høns

Fredag, august 30, 2013 Skrevet af:
Senest ændret Fredag, 30 august 2013 10:16

De fleste kender historien om fjeren, der blev til fem høns.

Indenfor skatteretten, kan skindet dog godt bedrage, således at hvad der for den ene part umiddelbart alene ligner en fjer, i realiteten er noget andet, og meget mere.

Det seneste eksempel herpå er en lille banal sag omkring sodavandsafgift i en kiosk, hvor påstanden i sagen, der verserede ved byretten i København, alene var på kr. 21. Umiddelbart ikke en sag, det giver meget mening at indbringe for domstolene.

Fakta i sagen var da også, at den i virkeligheden formentlig angik noget helt andet, nemlig spørgsmålet om at undgå en ”Cola” bøde på kr. 10.000 og risikoen for, at kioskejeren mistede retten til at forhandle tips og lotto.

Denne sag sætter sagen på spidsen, men det er min fornemmelse, at der føres en lang række skattesager, hvor grundlaget for sagen, og den reelle begrundelse for at føre sagen, ikke umiddelbart, som i denne sag, kan læses ud af sagens akter. En lang række af disse sager har ganske givet relation til potentielle, eller aktuelle, strafferetlige problemstillinger.

Kiosksagen giver dog også anledning til overvejelser i anden retning. Langt størstedelen af skattesagerne føres af skatteydere, der alene kører sagen for egen regning, risiko, og vindings skyld.

Det gør skatteministeriet ikke. En række af de sager, der bliver anlagt, har betydning for ministeriet, langt ud over den sagsgenstand sagen vedrører, og dermed langt ud over den umiddelbare tvist, mellem de to parter i sagen.

Dette forhold har dog ingen betydning for den skatteyder, der vælger at indbringe sin sag for domstolene. Det vil altså sige, umiddelbart ingen betydning. Er skatteyderen så uheldig at ramme en ”nerve” hos ministeriet vil der kunne være en verden til forskel i sagernes betydning, og værdi for parterne i sagen.

Dermed kan en sag, for den ene part, godt være én fjer, og for den anden fem høns. Sådan lidt firkantet sagt.

Et helt banalt eksempel. Forhøjes en kioskejers indkomst med 100 kr. som følge af opkrævning af en (fiktiv) ”appelsinafgift” på 1 kr. af de 100 appelsiner, kioskejeren har i sin butik, vil sagsgenstanden, hvis kioskejeren vælger at køre sagen være 100 kr. for kioskejeren – én fjer.

Angår sagen det principielle spørgsmål, om der overhovedet er hjemmel til opkrævning af ”appelsinafgift” vil sagens værdi principielt for ministeriet kunne være summen af al den afgift, der måtte være opkrævet, og dermed principielt flere hundrede millioner kr. – de fem høns.

Men hvad er så sagens værdi? Det afhænger af øjnene, der ser.

Sættes værdien til 100 kr. stiller det umiddelbart ikke kioskejeren lige i kampen med ministeriet, idet ministeriet logisk anskuer sagen ud fra det provenutab, der risikeres, og dermed principielt flere hundrede millioner. Dette vil naturligt afspejles i de ressourcer, der investeres i en sådan sag.

For kioskejeren er sagens værdi kr. 100, hvilket sætter en meget forståelig begrænsning, for de ressourcer, han kan anvende på sagen. Kioskejeren kan umiddelbart være helt ligeglad med sagens betydning for staten, for ham er værdien, det krav han er blevet mødt med. 

Sættes sagens værdi omvendt til den værdi, sagen repræsenterer for staten, risikerer kioskejeren så store sagsomkostninger, hvis sagen tabes, at det vil være helt omsonst for ham, overhovedet at overveje sagen. I givet fald, ville hans sag om 100 kr., være eskaleret til en sag på måske flere hundrede millioner.

Men hvad er så sagens værdi – fjeren eller de fem høns?

Det er sagens kerne. Når der er så stor forskel i sagens økonomiske værdi for de to parter i sagen, vil der alt andet lige, potentielt, være meget stor forskel på de ressourcer, der anvendes på sagerne.

Dette er et problem, som det nuværende system ikke tager højde for, i de sager, der er af principiel betydning for staten, eller hvor resultatet ”blot” har betydning for en lang række øvrige, verserende sager.

Den skatteyder, der anlægger sin sag imod staten har jo ingen viden om, hvorvidt der i forvejen aktuelt eller potentielt er en lang række sager af tilsvarende karakter. Han er, af gode grunde, formentlig også fuldstændig ligeglad, problemet er blot, at det er modparten ikke.

En løsning på dette dilemma kunne være, at der i de sager, der har betydning for staten, udover den umiddelbare konflikt mellem parterne, gives tilsagn om 100 % omkostningsdækning til borgeren, uanset sagens udfald, sagen henvises til Landsretterne (vil dog også kunne ske i det nuværende system), ligesom det skulle oplyses hvilken betydning sagen har for ministeriet udover den umiddelbare konflikt.

Såfremt omkostningerne i sagerne, alene fastsættes i henhold til den umiddelbare værdi for borgeren vil det kunne hindre, at der føres relevante, principale sager imod staten, eller anvendes de fornødne ressourcer på sagen, idet den enkelte borger, enten ikke har ressourcerne til at føre så krævende sager, om relativt små beløb, eller sagerne for den enkelte borger ganske enkelt er så små, at det ikke kan betale sig.

Det er sagen om fjeren og de fem høns, i en nøddeskal.

 

Læst 3653 times

Praktiske informationer:
Advokat (H)
Indehaver, skattepartner

Skattesagsadvokaterne ApS
www.skattesagsadvokat.dk

tsa@skattesagsadvokaterne.dk 

Skriv en kommentar