Den alvorlige forbrydelses lyksaligheder

Torsdag, august 22, 2013 Skrevet af:

Det virker meget rimeligt og logisk, at de mest indgribende foranstaltninger / indgreb er til rådighed i relation til efterforskning af de alvorligste forbrydelser. Det rejser naturligvis den interessante problemstilling, hvornår en forbrydelse er tilstrækkelig grov til, at der er grundlag for at anvende hele kataloget af efterforskningsskridt.

Systematikken er i den forbindelse klar, der er umiddelbart ikke tale om en subjektiv vurdering, men en objektiv konstatering af, om den forbrydelse, der efterforskes har en strafferamme på 6 år, eller derover.

Grænsen for telefonaflytning og brud på meddelelseshemmeligheden, f.eks. åbning af breve m.v. går meget præcist i relation til forbrydelser med en straframme på 6 år eller derover. Det er derfor af meget stor praktisk betydning, at straframmen for de grovere tilfælde af kursmanipulation og overtrædelse af konkurrencelovgivningen netop er øget til 6 års fængsel.

I relation til skattestraffesager er strafferammen for de alvorligste overtrædelser, omfattet af straffelovens § 289, 8 års fængsel, så her er hele kataloget til disposition.

Anvendelsen af § 289 er objektiviseret således at anvendelsen forudsætter, at der foreligger en forsætlig unddragelse på kr. 500.000 eller derover. Er unddragelsen mindre end kr. 500.000 finder straffelovens § 289 ikke anvendelse, uanset hvor grov forbrydelsen i øvrigt fremtræder, og dermed er strafferammen indenfor skattestrafferetten som alt overvejende hovedregel 1 ½ års fængsel.

Opgørelsen af unddragelsen har således i praksis meget afgørende betydning i relation til de efterforskningsskridt, der er til rådighed, men også i f.eks. forældelsesmæssig henseende, idet en straframme på 8 år, giver 10 års forældelse, medens en straframme på 1 ½ år alene giver 5 års forældelse.

Denne meget væsentlige forskel gør, at opgørelsen over det påståede unddragne beløb bliver helt afgørende i relation til anmeldelse og efterfølgende efterforskning, herunder særligt i relation til anmodning om kendelse til f.eks. telefonaflytning.

Problemstillingen er, at det i praksis kan være meget vanskelligt at vurdere omfanget af en unddragelse i forbindelse med en anmeldelse til- og efterfølgende fra SKAT til politiet, med en efterfølgende begæring om politimæssig efterforskning og kendelse fra domstolene til f.eks. telefonaflytning.

Det er således ikke tilstrækkeligt, at der er fornøden strafferetlig mistanke om, at den indgrebet retter sig imod har begået et strafbart forhold. Dette er alene en nødvendig, men ikke tilstrækkelig forudsætning.

Indgrebet kræver yderligere, at der er sket en overtrædelse af en forbrydelse med en straframme på mere end 6 år, og dermed at straffelovens § 289 er i spil.

Dette forhold gør, at det bliver helt afgørende, at der i forbindelse med begæringen om kendelse er det fornødne fokus fra forsvareren og rettens side på den skatteretlige opgørelse, og grundlaget herfor, i relation til den påståede unddragelse.

Det er undertegnedes erfaring, at dette langt fra er tilfældet, idet jeg har kendskab til sager, hvor telefonaflytning m.v. er opstartet på et grundlag, hvor der ikke foreligger nogen reel begrundelse for, at der skulle foreligge en overtrædelse, der overstiger kr. 500.000.

I de mest grelle tilfælde, har det vist sig, at unddragelsen efter en korrekt opgørelse alene er i størrelsesordenen kr. 20.000 – 30.000.

Det er i den forbindelse bemærkelsesværdigt, at sådanne sager, ifølge retsbøgerne, ofte behandles og afgøres på 10 – 15 minutter, når det sammenholdes med, hvor indgribende foranstaltninger der er tale om, og hvor lang tid, der i øvrigt medgår til en seriøs behandling, og gennemgang af et skatteretligt krav.

Det er således undertegnedes opfattelse, at der i praksis er alt, alt for lidt fokus på grundlaget og selve beregningen af den påståede unddragelse, og dermed det skatteretlige grundlag for anmodningerne, og alt for ensidig fokus på, hvorvidt der foreligger en tilstrækkelig mistanke imod den, indgrebet retter sig imod.

Altså fokus på, om der er handlet forsætligt, eller groft uagtsomt, og ikke så meget det skatteretlige grundlag og berettigelsen af en påstået unddragelse.

Det forhold, at beviserne efterfølgende viser sig indhentet i strid med gældende regler, giver naturligvis anledning til en meget interessant problemstilling, omkring deres anvendelse i den efterfølgende straffesag.

Dette ændrer dog ikke på, at den indgrebet har rettet sig imod, uberettiget har været udsat for et indgreb, retsplejeloven, med ganske få undtagelser, netop beskytter imod, alene grundet manglende fokus på grundlaget og opgørelsen af den unddragelse mistanken retter sig imod.

Det er slet og ret for nemt.

 

Læst 2466 times

Praktiske informationer:
Advokat (H)
Indehaver, skattepartner

Skattesagsadvokaterne ApS
www.skattesagsadvokat.dk

tsa@skattesagsadvokaterne.dk 

Skriv en kommentar