Den ukendte retssikkerhed,

Tirsdag, april 30, 2013 Skrevet af:
Senest ændret Tirsdag, 30 april 2013 13:51

Med vedtagelsen af retssikkerhedsloven tilsigtedes en forøget retssikkerhed for borgerne, hvilket langt hen ad vejen er lykkes. Dette gælder dog ikke undtagelsesfrit, idet SKAT i forbindelse med tvangsindgreb hos tredjemand anvender retssikkerhedsloven således, at den, hvis forhold, der undersøges ikke oplyses herom.

Dette har særligt vist sig i forbindelse med SKATs projekt moneytransfer, hvor der i en lang række tilfælde, med hjemmel i skattekontrolloven, har været iværksat kontrol af en række konti i danske pengeinstitutter.

At banken i forbindelse med en sådan kontrol er part, er hævet over enhver tvivl, og følger i øvrigt af, at manglende opfyldelse af en anmodning fra SKAT i forbindelse med kontrol kan sanktioneres med daglige bøder efter skattekontrolloven.

Men hvad med ejeren af kontoen og dermed den, kontrollen retter sig imod? Skal denne ikke informeres tilsvarende?

Retssikkerhedsloven forholder sig tavs herom. Det samme gør forarbejderne, uanset det allerede i betænkning 1428 fra 2003, punkt 5.2.2.3. fremgår, at det er uafklaret om det er tredjemand og/eller den oplysningerne angår, der skal anses som part.

Det virker helt oplagt, at den oplysningerne angår, skal oplyses om en igangværende kontrol. Alene det forhold, at skattekontrol hos tredjemand er et tvangsindgreb, der kun kan anvendes såfremt et mindre indgribende skridt ikke er tilstrækkeligt taler for at, den oplysningerne vedrører, er part i sagen. At det forholder sig således følger i øvrigt direkte af SKATs egen juridiske vejledning, vedrørende kontrol efter skattekontrolloven (SKL), hvoraf det fremgår, jf. punkt A.C. 2.1.1.3,

”Oplysningspligter efter SKL §§ 8 C, D eller G må som udgangspunkt kun pålægges, hvis oplysningerne ikke kan skaffes fra den skattepligtige selv, eller formålet med kontrollen ville forspildes, hvis oplysningerne skulle indhentes fra den skattepligtige selv. Der må herved henses til

  1. at de pågældende oplysninger er af væsentlig betydning for skatteligningen
  2. at den skattepligtige har et rimeligt krav på
  3. at tredjemand ikke unødigt inddrages i den skattepligtiges mellemværende med SKAT
  4. at der ikke pålægges tredjemand unødige omkostninger, som ikke kan søges dækket hos den hvorom oplysningerne vedrører.

Spørgsmålet skal afgøres konkret i hvert enkelt tilfælde af SKAT.”

Det er vanskelligt at se, at SKAT opfylder sine forpligtelser til at foretage det mindst indgribende skridt, hvis der rettes henvendelse direkte til tredjemand, uden at den oplysningerne vedrører, kontaktes først.

Dette gælder særligt, når henvendelse rettes til den pågældendes pengeinstitut, eller samarbejdspartnere i øvrigt. Det er trods alt, de færreste, der vil anse en igangværende skattekontrol for en positiv oplevelse, og skattekontrol er ikke et forhold, som tredjemand skal involveres i, med mindre oplysningerne ikke kan indhentes andetsteds fra.

Borgerne har således en beskyttelsesværdig interesse i, at tredjemand ikke involveres i borgerens mellemværende, eller eventuelle mellemværender med SKAT, med mindre der ikke er andre muligheder for at få indleveret det relevante materiale.

Uagtet dette viser det sig, at SKAT agerer ganske anderledes. Der er en række eksempler på, at SKAT retter henvendelse direkte til banker uden først at kontakte den, de ønskede oplysninger vedrører.  Det seneste eksempel er gengivet i SKM 2012.335, hvor SKAT netop havde anmodet om oplysninger om bevægelser på en konto hos et dansk pengeinstitut.

Indehaveren af kontoen blev derimod ikke informeret herom, og fik alene, tilfældigt, kendskab til den igangværende kontrol i forbindelse med et besøg i den pågældende bank. SKAT havde han ikke hørt fra.

Undertegnede har kendskab til andre tilfælde, hvor der ligeledes er rettet henvendelse til danske banker med hjemmel i skattekontrolloven, uden at den kontrollen vedrører, er blevet informeret herom. I konkrete tilfælde har der været rettet henvendelse ad flere omgange igennem længere perioder, uden at der er sket underretning til borgeren herom.

Denne praksis forekommer klart at være i strid med proportionalitetsprincippet, og det helt grundlæggende princip, at tredjemand ikke unødigt inddrages i andres mellemværende med SKAT. At den indgrebet vedrører yderligere ikke informeres herom gør alene denne praksis desto mere betænkelig.

Reelt set risikerer borgere altså, at der pågår skattekontrol hos tredjemand om borgerens forhold igennem lange perioder, uden at borgeren informeres herom, eller at SKAT på nogen vis anser sig forpligtet til at informere herom.

 

 

 

Læst 1579 times

Praktiske informationer:
Advokat (H)
Indehaver, skattepartner

Skattesagsadvokaterne ApS
www.skattesagsadvokat.dk

tsa@skattesagsadvokaterne.dk 

Skriv en kommentar