Det sorte maskebal

Tirsdag, april 23, 2013 Skrevet af:
Senest ændret Tirsdag, 23 april 2013 09:11

Siden 1. januar har danskere i medierne kunnet se, at SKAT har ført massive reklamekampagner i relation til sort arbejde. Er det sort eller hvidt er budskabet underforstået, undlader du SKAT at vide, at du har indtægter, eller viser du åbent, hvilket indtægter du har.

Markedsføringen er interessant, da SKAT anvender begrebet sort arbejde. For spørgsmålet er, om sort arbejde et skatteretligt begreb, der er defineret i lovgivning?

Hvis der foretages en gennemgang af den skatteretlige lovgivning, hvilket i sig selv tager meget lang tid, falder man ikke over begrebet ”sort arbejde”. Sort arbejde er ikke i sig selv defineret.

I de nye lovinitiativer, der trådte i kraft pr. 1. januar i 2013, er der indført en slags modsætningsslutning for, hvornår noget er ”sort” arbejde. Under overskriften ” pakke vedrørende indsats rettet mod sort arbejde” har lovgiver valgt at definere arbejde, der ikke udløser SKAT.

Pakken har på den ene side til formål at skabe bedre overensstemmelse mellem skattereglerne og borgernes opfattelse af, hvilke ydelser, der ikke bør beskattes. Derfor bliver familie- og vennetjenester gjort skattefrie, dog under helt bestemte situationer.

På den anden side er formålet med lovforslaget at sikre en højere grad af synlighed og gennemsigtighed i forhold til det sorte arbejde. Indsatsen over for det sorte arbejde besværliggøres af en uoverensstemmelse mellem den nuværende lovgivning og opfattelsen af, hvad sort arbejde som begreb dækker.

Sort arbejde dækker over en bred vifte af forskellige aktiviteter, og sort arbejde kan anskues fra forskellige vinkler. Sort arbejde kan betragtes som et juridisk spørgsmål, hvor retstilstanden er klar, og hvor sort arbejde betegner manglende angivelse af skattepligtig indkomst, uanset i hvilket for den optræder. Det vil sige, at indkomst i penge, løsøre mv. er skattepligtige og skal angives til SKAT.

Sort arbejde kan også betragtes som et forvaltningsmæssigt spørgsmål, hvor nogle aktiviteter kan siges at være mere ”sorte” end andre.

Endelig kan sort arbejde betragtes som et holdningsspørgsmål, hvor der i befolkningen er endog meget bred accept af visse former for sort arbejde, særligt det arbejde, der leveres af familier og venner i og omkring hjemmet.

Familie- og vennetjenester, sort eller hvidt?

Det skatteretlige udgangspunkt for indkomstbeskatningen efter statsskattelovens § 4 er, at enhver form for indtægt – uanset om det sker i form af kontanter eller naturalier – er skattepligtig for modtageren.

Dog beskattes vennetjenester og hjælpsomhedsydelser efter praksis ikke, selvom der egentlig er hjemmel hertil, og også en forpligtelse for staten til at beskatte disse ydelser.

Baggrunden for den manglende beskatning er, at vennetjenester og bistand mellem personer med personlige relationer er anset som et normalt led i privatlivet, som ikke ”bør” udløse skattepligt.

Afgrænsningen af skattefrie familie- og vennetjenester har tidligere været fastlagt gennem den skatteretlige domspraksis. Ved afgørelsen af, hvorvidt der efter denne praksis var tale om en skattefri familie- og/eller vennetjeneste, vurderes følgende forhold sædvanligvist: personlige relationer mellem parterne, eventuelle modydelser, ydelsernes art og ydelsernes omfang.

De typiske elementer i en skattefri familie- og/eller vennetjeneste var efter praksis, at der ikke var tale om væsentlige ydelser, at der arbejdes vederlagsfrit. Det vil sige, at der ikke blev leveret nogen modydelse, og der var ikke er tale om gensidig bistand eller krav på værdier, samt at der ikke blev ført regnskab med udvekslingen af ydelserne.

I de tilfælde, hvor en tjeneste mellem familiemedlemmer eller venner ikke opfyldte kriterierne for skattefrihed, eksempelvis fordi ydelsen var af væsentlig værdi, skulle modtageren af ydelsen selvangive værdien og beskattes heraf.

Nye regler om familie- og/eller vennetjenester – sort eller hvidt?

De nye regler der gælder fra 1. januar skal tydeliggøre denne gældende praksis for skattefrie familie- og/eller vennetjenester. Det er efter lovgiver for at sikre, at der ikke opstår tvivl om skattepligten, når borgerne viser almindelig hjælpsomhed over for familie og venner.

Afgrænsningen af hvilke ydelser, der er skattefrie familie- og/eller vennetjenester, indeholder nemlig en række skønsmæssige elementer, som er relevante i vurderingen af, om en ydelse er inden for det skattefrie område.

Derfor vil sådanne regler også altid medføre, at dem der leverer ydelser, der ligge i gråzonen, skal være ekstra påpasselige for ikke at få et negativt skøn imod sig.

Efter de nye regler er der skattefrihed for familie- og/eller vennetjenester. Ved familie- og vennetjenester forstås efter reglerne, sædvanlige ydelser, der udføres som et udslag af almindelig hjælpsomhed, gavmildhed eller socialt engagement inden for privatsfæren.

Personkredsen der kan levere skattefrie ydelser dækker familie eller venner i bred forstand – det vil sige personer, som har et nærmere kendskab eller et personligt forhold til hinanden.

Et kendskab og personligt forhold som gør, at det er naturligt at hjælpe hinanden i privatsfæren.

Ud over familie og venner vil reglerne også kunne omfatte naboer og arbejdskollegaer.

Dog fremgår det af forarbejderne, at jo fjernere den personlige forbindelse er mellem personer, der udveksler ydelser, desto større er formodningen for, at der er tale om kommercielle og derved skattepligtige ydelser.

Ved ydelser inden for privatsfæren forstås ydelser i og omkring hjemmet, som normalt udføres af personerne i husstanden selv, såsom husholdningsarbejde, eksempelvis indkøb, madlavning, strygning, vask, opvask og rengøring.

Det kan også omfatte hjælp til løsning af arbejdsopgaver i dagligdagen i forhold til familiens børn i form af at hente og bringe børn til og fra daginstitution, skole, fritidshjem og fritidsaktiviteter, samt pasning af børn i hjemmet om eftermiddagen, aftenen eller i forbindelse med rejseaktiviteter.

Der kan også være tale om andre opgaver i relation til bolig og omgivelser som eksempelvis havearbejde samt vedligehold og småreparationer på boligen.

Med sædvanlige ydelser inden for privatsfæren menes ydelser, som ikke står i misforhold til, hvad der er almindeligt at hjælpe til med i og omkring hjemmet og i familielivet. Det skal hertil bemærkes, at det til enhver tid er SKAT der efterprøver, hvad SKAT mener, er ydelser, der ikke står i misforhold til, hvad der er almindeligt at hjælpe hinanden med. Derfor vil det ikke være anbefalingsværdigt at teste grænsen. Dette gælder særligt, da dette område har stor fokus hos SKAT, hvorfor der vil blive gennemført en lang række kontroller. Det efterlader dog stor retsusikkerhed, at begrebet er så defust. Der er jo stor forskel på familier og venskaber, og nogle er villige til at gøre hvad som helst for hinanden. Med reglerne som de er udformet, er der lagt op til, at det er SKAT, der efter arbejdet er udført, skal bestemme, om det er sædvanligt. Det er SKAT på ingen måde i stand til at vurdere, da sædvanligt er et subjekt kriterium, der afhænger af situationen. En situation som parterne kun kender, og som SKAT ikke kan sætte sig ind i.

Ud over de ovenfor nævnte eksempler, nævnes også hjælp til fældning af et træ i naboens have, hjælp til bygning af en god vens carport, hjælp i forbindelse med sygdom i form af eksempelvis indkøb af madvarer og tøjvask og rengøring, snerydning af naboens grund, pasning af naboens hund m.v.

Fælles for de opregnede eksempler, som er omfattet af det skattefrie område, er ifølge lovgiver, at de ikke har væsentlig økonomisk værdi for modtageren.

Det kan således undre, at det at rydde sne sættes i forbindelse med opførelse af en carport. Der må antages at være stor forskel på den økonomiske værdi for modtageren i eksempler. Det understreger også, at det er vigtigt at være ekstra påpasselig, når værdien af den ydelse der leveres, stiger, da det igen er SKAT der i sidste ende skal vurdere, om der er tale om en skattefri ydelse eller en skattepligtig ydelse – bærer skatteyderen sort eller hvid maske.

Det er derimod ikke afgørende, om der er tale om en tilbagevendende ydelse eller en enkeltstående tjeneste. Omvendt kan en fast aftale om løbende ydelser få karakter af en kommerciel aftale, som ikke er skattefri, uanset der er tale om personer af familiemæssig eller venskabelig karakter.

Hvis der indgås en aftale mellem to naboer om, at den ene nabo gør rent i den anden nabos hus 1 gang om ugen i 4 timer mod, at den anden nabo som tak herfor løbende giver gratis madvarer fra sin butik, bliver der tale om kommercielle og systematiske ydelser, der ikke er fritaget beskatning, uanset det er en sædvanlig ydelse, og uanset ydelsen er af begrænset værdi.

Udvekslingen af ydelserne i eksemplet kan samtidig ikke opfylde betingelsen om, at tjenesterne skal udføres som et udslag af almindelig hjælpsomhed, gavmildhed eller socialt engagement, navnlig hvis værdien af de gratis madvarer svarer nogenlunde til værdien af rengøringsarbejdet. Herved bliver der blot tale om betaling i naturalier, og deraf følgende skattepligt.

Betingelsen om, at tjenesten skal udføres som et udslag af almindelig hjælpsomhed, gavmildhed eller socialt engagement inden for privatsfæren, betyder, at tjenesten ikke må ydes af kommercielle årsager. Det må således ikke være fordi der samtidig erhverves et tilsvarende modkrav.

Om den fornødne gavmildhed eller hjælpsomhed er til stede ved ydelse af en tjeneste, kan kun afgøres ud fra de ydre omstændigheder.

Igen bliver det relevant at undersøge, om der sker en samtidig, eller nært sammenhængende udveksling af ydelser mellem parterne, og om ydelserne er af væsentlig værdi. Igen er det vigtigt at pointere, at det er SKAT der efterser, om SKAT mener, der sker udveksling af ydelser. Det er ikke nok, at skatteyderen mener dette ikke er tilfældet. Hvis der er tvivl om dette, vil det være en god ide at indhente et bindende svar hos SKAT.

At der over tid sker udveksling af ydelser mellem parterne, udelukker ikke i sig selv skattefrihed. En skattefri familie- og vennetjeneste kan således foreligge, hvor der gives en ikke på forhånd aftalt ydelse som tak for hjælpen. Som eksempel herpå kan nævnes 2 flasker god vin som tak for græsslåning og tømning af naboens postkasse i en ferieperiode eller en middag som tak for gode venners flyttehjælp.

Omvendt vil en udveksling af ydelser, som modsvarer hinanden i værdi, og som er aftalt eller afstemt på forhånd mellem parterne, falde uden for det skattefriE område.

En ydelse, som primært ydes for at opnå en modydelse, er ikke et udslag af hjælpsomhed, gavmildhed eller socialt engagement. Som eksempel herpå nævnes i forarbejderne en murer, der opmurer væggene i en carport for sin svoger, mod til gengæld at få omlakeret sin bil af svogeren, der er autolakerer.

Det er ikke velvalgt af lovgiver at benytte eksemplet med en carport igen, da det kan skabe forvirring, da det tidligere er nævnt, at det at opføre en carport, kan være en sædvanlig ydelse, der kan være skattefri.

Det må dog understreges, at det her er for at eksemplificere udveksling af ydelser, der bliver skattepligtigt, idet der sker betaling for en ydelse med en modydelse.

Der er således en række elementer, som ikke må være til stede, for at der er tale om en skattefri familie- og vennetjeneste.

Ydelsen må altså ikke være af kommerciel karakter. En tjeneste må således ikke ske for at erhverve ret til en tilsvarende modydelse. Ydelserne skal derimod være sædvanlige og ydet som et udslag af hjælpsomhed, gavmildhed eller af socialt engagement.

Ydelserne må heller ikke indgå i organiseret byttehandel. Ved dette begreb forstås ydelser, som hver for sig umiddelbart vil opfylde betingelserne for en skattefri familie- eller vennetjeneste, men som er sat i system og ydet med henblik på at opnå en tilsvarende modydelse.

Det er også en betingelse, at ydelserne ikke består i forud aftalt udveksling af ydelser.

Det forhold, at en person udfører en ydelse inden for sit erhverv udløser ikke i sig selv skattepligt. Men sker der en samtidig udveksling af væsentlige ydelser mellem to personer, som hver for sig agerer inden for deres erhverv, kan der ikke være tale om skattefri familie- og vennetjenester.

Som eksempel herpå kan nævnes en tømrer, som aftaler med sin nabo, der er kok, at tømreren lægger nyt tagpap på kokkens sommerhus, samtidig med at kokken gratis leverer mad til 20 personer til tømrerens 40-års-fødselsdagsfest.

Det betyder ikke, at eksempelvis håndværkere ikke kan udføre skattefri familie- og vennetjenester inden for deres fag, men blot at samtidig udveksling af håndværksydelser af en vis større værdi har karakter af en kommerciel aftale og ikke en vennetjeneste.

Skattefri familie- og vennetjenester forudsætter i alle tilfælde, at der er tale om tjenester i form af naturalier eller ydelser. Hvis der indgår kontanter, check, gavekort, tilgodebevis, der kan omveksles til kontanter m.v., ved udveksling af tjenester, indtræder der skattepligt.

Gives der kontanter eller andre likvide midler for en ydelse, er der nemlig i realiteten tale om en form for aflønning, som er skattepligtig for modtageren.

I de tilfælde, hvor en tjeneste mellem familie eller venner ikke opfylder kriterierne for skattefrihed, f.eks. fordi der udveksles modydelser, skal der ske beskatning, det vil sige, at modtagerne af ydelserne ligesom efter de gældende regler skal selvangive værdien og beskattes heraf.

Den sorte maske

Det er i henhold til ovenstående interessant, at SKAT vælger at afholde et maskebal, hvor SKAT bestemmer, hvem der skal bære hvilken maske. De nye regler er lavet for at sikre, at der ikke er nogen tvivl om, hvilken farve maske skatteyderen bærer. Som det ses, vil der desværre først blive delt masker ud, når ballet starter, hvorfor der ikke er skabt klarhed over, hvilken rolle den enkelte skatteyder har, når SKAT byder op til dans.

Med den store markedsføringskampagne, hvor SKAT jo nærmest har fået begrebet sort til at fremstå som et descideret skatteretligt begreb, vil ganske givet medføre, at domstolene, når de indbyder til deres bal, kun møder skatteydere, hvor SKAT har givet dem en sort maske på. Skatteyderen, der synes det er spændende at være til bal, skal således passe meget på, at det ikke er bal hos SKAT. For her bestemmer skatteyderen ikke selv sin udklædning.

Læst 2010 times

Skriv en kommentar