Skatterettens Hjallerup marked

Tirsdag, april 23, 2013 Skrevet af:

Den seneste tids mediefokus på skattesager har vist, at der i SKAT er en tendens til, at der i visse sager forsøges at ”presse” skatteydere til at acceptere en bestemt skattebetaling, hvorimod SKAT vil se bort fra andre skatteforhold, som kan have betydning for den enkelte skatteyder.

Sagerne har varierende karakter. Blandt andet Novo nordisk har haft nogle sager om koncernens interne prisfastsættelse, de såkaldte TP priser, hvor en koncern skal handle internt til priser, der svarer til priserne i et marked. Disse priser kan være uhyre svære at fastsætte, hvorfor der fra OECD er lavet et sæt guidelines, der har en reguleringsmekanisme, der skal hjælpe til prisfastsættelsen. I Danmark skal virksomheder lavet et sæt TP dokumentation, hvori virksomhederne redegør for prisfastsættelsen.

Det har vist sig, at SKAT ikke har været enig i disse prisfastsættelser hos en række større virksomheder, hvorfor SKAT har skønnet nye priser. I den sammenhæng har der efterfølgende været forhandlet om prisfastsættelsen. I princippet må der ikke forhandles om en skattebetaling, idet grundlovens § 43 fastslår, at ” Ingen skat kan pålægges, forandres eller ophæves uden ved lov.” Det vil sige, at der skal være hjemmel i loven, før der kan ske beskatning.

I TP sagerne kan man sige, at der er hjemmel til at beskatte indtægten, men det er indtægtens størrelse, som der er uenighed om. Hvis prisfastsættelserne som virksomhederne laver er for lille, kan SKAT foretage et skøn. Dette skøn skal imidlertid være virkelighedsnært og underbygget, hvorfor SKAT skal foretage en beregning i henhold til de Guidelines, som OECD har lavet. SKAT må ikke sætte priserne urealistisk højt, hvorefter SKAT vil indlede forhandling med virksomheden om priserne. Herved risikeres det, at priserne ender med at være for høje, og der principielt set sker en beskatning af en indtægt, som ikke er realiseret.

Det fokus fra medierne imidlertid har vist er, at SKAT i deres iver efter beskatning, også vil forhandle med skatteydere ved at sætte dem under yderligere pres, ennd blot en uenighed om prisfastsættelsen.

I Kasi-sagen har medierne kunnet fremvise, at SKAT har forsøgt at forhandle med Jesper Nielsen, men ikke om en prisfastsættelse, som parterne har været uenige om, men ved at SKAT har ”presset” Jesper Nielsen til at lade sig beskatte personligt af et større millionbeløb hvorimod SKAT ville holde sig fra Jesper Nielsens koncern og familie.

Det der var omdrejningspunktet var, at Jesper Nielsen havde ladet sit selskab betale en række private udgifter, uden at Jesper Nielsen havde lade sig beskatte med udbytteskatten. Der var uenighed mellem parterne, men for at sætte lidt gang i tingene foreslog SKAT, at Jesper Nielsen kunne acceptere det beløb, som de mente selskabet havde afholdt af private udgifter, og lade sig udbyttebeskatte af dette, mens de ville lade selskabets sponsorat på et anseeligt millionbeløb i Brøndby passere uden at SKAT ville undersøge, om det var en fradrageberettiget udgift for selskabet.

Der er i den sammenhæng flere forhold der gør sig gældende. For det første er der en utilstedelig sammenblanding af forskellige skattesubjekter. Jesper Nielsen påersonligt er et skattesubjekt, og selskabet er et andet, og disses skatteligning har ikke noget med hinanden at gøre.

For det andet, at SKAT vil acceptere ikke af undersøge, om der overhovedet er grundlag for et fradrag i selskabet, hvis blot Jesper Nielsen personligt vil acceptere at lade sig beskatte af de private udgifter selskabet har afholdt for ham. I den sammenhæng er det interessant at bemærke, at SKAT, ville kunne beskatte Jesper Nielsen personligt af hele sponsorates værdi, hvis det viser sig, at der var tale om en udgift afholdt i Jesper Nielsens interesse og ikke i selskabets interesse. Det ville således være en skattepligtig indkomst, som SKAT skulle beskatte. Den kan de ikke forhandle sig væk fra.

Og for det tredje, at SKAT overfor Jesper Nielsen, i deres forhandling bedyrer, at hvis Jesper Nielsen accepterer at lade sig beskatte, vil de ikke anmelde ham til politiet for at undersøge, om pengene er udeholdt fra beskatning med forsæt. Her et det vigtigt at bemærke, at der er offentlig påtale for disse forhold, det vil sige, at SKAT slet ikke kan give sådan et amnesti, uden det er helt konkret fastsat i lov, som eksempelvis er tilfældet i Money Transfer projektet. Hvis politiet ønskede det, kunne de af egen drift starte en sag mod Jesper Nielsen, og det ville blive en nem sag, for han havde jo accepteret beskatningen overfor SKAT, hvorfor det ville blive en ren tilståelsessag i retten.

SKAT overtræder derfor i denne sag det helt fundamentale grundlag der hedder, at der skal være hjemmel til beskatning. Hvis SKAT begynder at handle som på Hjallerup Marked får vi en situation, hvor det ikke er hjemmelen der afgør beskatningen, men den enkeltes forhandlingsevner. Dette er i strid med både grundloven og lighedsprincippet. Alle skal være lige for loven, og det er vi kun, hvis der opereres efter loven. SKAT skal derfor prøve sagerne, hvis de mener der er sket manglende beskatning. De skal prøve alle forhold. Selvfølgelig må SKAT godt skære en sag til, altså vurdere de beviser de har, om det er nok til at vinde hele sagen. Men de må ikke forhandle en sag på plads, hvis de til gengæld skal smide en anden.

Hvis det var sådan, at der kunne forhandles om skattebetalingen i Danmark, vil hver enkelt skatteyders skattebetaling afhænge af, hvor god den enkelte er til at forhandle, og hvor godt et kendskab der er til den enkelte sagsbehandler hos SKAT. Dette vil fremelske nepotisme og mange værre ting, og det er netop derfor, at der skal være hjemmel i loven, både hvis SKAT ikke skal beskatte en indtægt, og til at foretage beskatningen af en indtægt.

I Kasi-sagen ser det imidlertid ud til, at SKAT har glemt dette helt elementære princip. Og dette endda med store retssikkerhedsmæssige problemer til følge, både i det skatteretlige regi og i det strafferetlige regi. Man kan kun håbe på, at Kasi-sagen er en enlig "svipser" fra myndighedernes side.

Læst 1728 times

Skriv en kommentar