SKAT som (overflødigt) vidne

Tirsdag, april 23, 2013 Skrevet af:
Senest ændret Onsdag, 24 april 2013 09:08

Langt de fleste skattestraffesager opstår på baggrund af en anmeldelse fra SKAT. SKAT har i den juridiske vejledning for 2013, i overensstemmelse med hidtidig praksis, anført, at såfremt en overtrædelse ikke kan afgøres administrativt, skal den anmeldes til politiet.

Anmeldelse kan ske både på baggrund af:

”sager, hvor dokumentationen for overtrædelsen foreligger, og der er lavet en ansættelsesændring, og sager, hvor en endelig ansættelsesændring ikke kan foretages uden en yderligere politimæssig efterforskning, og hvor SKAT derfor i løbet af efterforskningen på politiets foranledning foretager en ansættelsesændring eller opgør det krav på erstatning, som svarer til de unddragne skatter og afgifter.”

Anmeldelsen skal, ifølge den juridiske vejledning, indeholde en lang række faktuelle oplysninger,

1.  En beskrivelse af hvilke bestemmelser, der anses for overtrådt og selve overtrædelsen, dvs. det faktum/de handlinger, der udgør den strafbare overtrædelse

2.  En beskrivelse, der viser, at de beløb sagen vedrører, er skatte- eller afgiftspligtige.

3.  En foreløbig opgørelse af skatte- og/eller afgiftskravet.

4.  En beskrivelse af sagsbehandlingen ved SKAT indtil anmeldelsen.

5.  Oplysninger om indtægts- og formueforhold. Hvad er der selvangivet eller afgiftsberigtiget i de forudgående år?

6.  Hvor og hvordan er de urigtige eller vildledende oplysninger afgivet?

7.  Hvornår skulle oplysningerne være indsendt?

8.  Bilageret dokumentation med bilagsfortegnelse, hvoraf det fremgår, hvorfra hvert enkelt bilag er fremskaffet."

Dette er for så vidt ikke bemærkelsesværdigt. Den, der anmelder en borger for et strafferetligt forhold, skal naturligvis i rimeligt omfang kunne dokumentere, at der rent faktisk er begået et strafbart forhold.

Det interessante i den sammenhæng er, at SKAT står som anmelder, og forurettet part, der altså i vidt omfang selv har opgjort den unddragelse, der danner baggrund for sagen.

Dette rejser det naturlige spørgsmål, hvilken rolle SKAT skal have i forbindelse med den efterfølgende straffesag, og særligt hvorvidt SKAT er relevant som vidne i straffesagen. Dette gælder særligt når SKAT indkaldes som sagkyndigt vidne.

Problemstillingen i den henseende er, at hele grundlaget for en skattestraffesag er, at der er sket en unddragelse, og dermed at der er sket en overtrædelse af gældende skatteret. Såfremt tvisten omkring unddragelsen alene relaterer sig til talmæssige opgørelser, taler meget for at SKAT, der typisk har udarbejdet den opgørelse, der danner baggrund for sagen, indkaldes som vidne i sagen, med henblik på at redegøre nærmere herfor.

Såfremt sagen derimod vedrører fortolkning af den skatteretlige lovgivning, er det derimod langt mere betænkeligt, at SKAT indkaldes som vidne, idet SKAT i sådanne tilfælde vil få karakter af et sagkyndigt vidne.

Dette er problematisk, eftersom SKAT altså vil stå som anmelder og forurettet og dermed yderligere vil fungere som sagkyndig med henblik på at redegøre for, hvorfor en given skattelovgivning er overtrådt, og dermed tillige hvorledes denne skal fortolkes/forstås. SKAT anfører i den juridiske vejledning, at:

”det er almindelig praksis, at sagsbehandleren/sagsbehandlerne indkaldes som vidne under domsforhandlingen i straffesagen med det formål at forklare sagsforløbet og de observationer, som den pågældende har gjort i forbindelse med ansættelsessagen. Som vidne kan sagsbehandleren ikke overvære domsforhandlingen før den pågældende selv er blevet afhørt.

Det kan anbefales, at den medarbejder, der har udarbejdet tiltalebegæringen og ansvarsredegørelsen, overværer hele domsforhandlingen og således kan fungere som bisidder for anklageren. Alternativt kan anklagemyndigheden indkalde den pågældende som sagkyndigt vidne.”

Det er tankevækkende, at dette er nødvendigt. Anklageren burde være i stand til at redegøre for den overtrædelse, der er rejst tiltale for, ligesom det virker helt malplaceret, at anmelder og forurettet tillægges den meget afgørende rolle, som sagkyndigt vidne.

SKATs fremskudte rolle er desto mere bemærkelsesværdig i straffesagerne, set i lyset af SKATs rolle i civile skattesager, hvor det er fast praksis, at borgeren ikke gives tilladelse til at føre den konkrete sagsbehandler som vidne, da dette anses for værende uden betydning for sagen, og anses for overflødig bevisførelse.

Dette synspunkt er senest fastslået af østre landsret i en afgørelse for 2011 (TfS 2012.219), hvor en medarbejder hos SKAT ikke blev tilladt ført som vidne, da det fandtes uden betydning for sagen.

Af interesse er ligeledes SKM 2011.361 om samme problematik, hvor landsretten tilsluttede sig SKATs synspunkt, hvorefter en

”afhøring af en ansat i SKAT som udgangspunkt ikke er egnet til at tilvejebringe oplysninger om myndigheders praksis mv. Sagen drejede sig i det væsentlige om opgørelse af appellantens privatforbrug for et indkomstår, og retten fandt på den baggrund ikke, at den begærede vidneførelse havde betydning for sagens afgørelse.” citatet er fra SKATs juridiske vejledning.

Det er lige så fast praksis, at Skatteministeriet nedlægger påstand om, at vidneførelsen skal afskæres.

Retstilstanden kan herefter opsummeres således, at såfremt en part i en civil skattesag ønsker at føre sagsbehandleren som vidne, afskæres dette som overflødig bevisførelse uden betydning for sagen.

Er der derimod tale om en straffesag imod samme part, vil SKAT stå som anmelder og forurettet part, som den der har opgjort det unddragne beløb og grundlaget herfor, ligesom SKAT efter fast praksis vil blive indkaldt som vidne i sagen, og sågar, såfremt det er relevant, som sagkyndigt vidne.

Det virker retssikkerhedsmæssigt meget paradoksalt, at den bevisførelse, der i en civil sag, anses for overflødig og afskæres, efter fast praksis tillades ført i en straffesag, endog i tilfælde, hvor vidnet repræsenterer anmelder og forurettet.

 

 

 

Læst 3698 times

Praktiske informationer:
Advokat (H)
Indehaver, skattepartner

Skattesagsadvokaterne ApS
www.skattesagsadvokat.dk

tsa@skattesagsadvokaterne.dk 

Skriv en kommentar