Fra nuklear terrorisme til skattesvig

Tirsdag, april 23, 2013 Skrevet af:

Justitsministeriet har med lovforslag L-164, fremsat d. 28. februar 2013, foreslået en bemærkelsesværdig udvidelse af området for de såkaldte hemmelige ransagninger i henhold til retsplejelovens § 799.

Hemmelige ransagninger var oprindelig et retsskridt, som blev indført for at dæmme op for de alvorligste forbrydelser, og modsat ”almindelige” ransagninger, skal den der ransages ikke anformeres om den gennemførte ransagning.

Hemmelig ransagning blev i 1997 en del af dansk ret, og havde til hensigt at styrke politiets efterforskning af særlige alvorlige forbrydelser, herunder forbrydelser mod statens selvstændighed og sikkerhed og forbrydelser mod statsforfatningen og de øverste statsmyndigheder, grov narkotikakriminalitet og manddrab.

I 2002 blev adgangen til hemmelig ransagning udvidet til også at omfatte ildspåsættelse, sprængning, kapring, forgiftning samt våbenlovsovertrædelser vedrørende våben af særdeles farlige karakter. Endelig blev bestemmelsen i 2006 udvidet til også at omfatte forbrydelser, der relaterer sig til nuklear terrorisme.

Sigtet med hemmelig ransagning har dog igennem hele perioden været at bekæmpe kriminalitet, der begås af en flerhed af personer, og hensynet til hemmeligholdelse af efterforskningen gør det nødvendigt, at de mistænkte ikke får meddelelse om indgrebet.

Rigsadvokaten har i den forbindelse oplyst, at den seneste udvikling inden for organiseret kriminalitet tyder på, at kriminalitetstypen tilpasses de områder, hvor der er udsigt til størst økonomisk udbytte og at de karakteristika, der tidligere primært kendetegnede narkotikakriminalitet, nu i højere grad også synes at passe på andre kriminalitetsformer.

Det leder frem til lovforslag L 164, hvor anvendelsesområdet for retsplejelovens § 799 foreslås udvidet i betydeligt omfang. Af særlig relevans for det skattestrafferetlige område er, at straffelovens § 289 forslås omfattet.

Rigsadvokaten anfører i den relation, at det ”navnlig vil være i sager om indsmugling af varer, som f.eks. cigaretter eller spiritus, at der kan være tale om organiseret kriminalitet med behov for at kunne anvende hemmelig ransagning.

De samme hensyn, som ligger bag behovet for hemmelig ransagning efter f.eks. våben og narkotika i tilfælde, hvor politiet ikke med sikkerhed kan fastslå, at leverancen er kommet frem til den mistænkte og dermed befinder sig på en bestemt lokalitet, gør sig gældende i forhold til f.eks. større indsmugling af cigaretter og spiritus mv.”

For så vidt angår leverancer og indsmugling af cigaretter og spiritus, kan der med en vis rette argumenteres for øget behov for hemmelig ransagning.

Det må dog ikke overses, at straffelovens § 289 ikke skelner mellem hvilke typer skatte- moms- og afgiftsunddragelser, der er tale om.

Vedtages forslaget, vil det medføre, at der vil være hjemmel til hemmelig ransagning, blot det forhold mistanken relaterer sig til, udgør en påstået unddragelse på over 500.000 kr.

Udfordringen i den henseende er, hvordan det på så tidligt et stadie i processen afgøres, om en påstået skatte-, moms- eller afgiftsunddragelse overstiger 500.000 kr.

Realiteten vil være, at dette afgøres på grundlag af SKATs opgørelse over, den ”påstået” unddragelse. Dette vil enten fremgå af en skatteretlig afgørelse, eller af SKATs anmeldelse af forholdet. I begge tilfælde vil opgørelsen over det unddragne beløb basere sig på SKATs skatteretlige vurdering.

Dette er dybt bekymrende i retssikkerhedsmæssig henseende, idet hemmelig ransagning er et dybt indgribende retsmiddel, der alene har været tiltænkt de alvorligste forbrydelser.

Vedtages lovforslaget, vil hemmelig ransagning være et retsmiddel, der er hjemmel til at anvende, blot der foreligger en påstået unddragelse på over 500.000.

Realiteten i den henseende er, at den påståede unddragelse vil basere sig på SKATs anmeldelse og i en række tilfælde på SKATs skøn over den skattemæssige unddragelse.

Dette skøn vil ikke på dette tidspunkt have været undergivet nogen prøvelse, eller indsigelse, og der åbnes således i realiteten op for et særdeles indgribende retsskridt, principielt alene på baggrund af SKATs opgørelse og vurdering.

Det forekommer endvidere illusorisk, at der i forbindelse med afsigelse af kendelse om hemmelig ransagning, vil skulle ske en tilbundsgående prøvelse af det skattemæssige forhold, der danner baggrund for påstanden om, at forholdet er omfattet af straffelovens § 289.

Dette vil i realiteten medføre, at der i forbindelse hermed skulle foretages en materiel prøvelse af det grundlag, der danner baggrunden for anmodningen.

Realiteten er således, at det i en række tilfælde vil være et tvivlsomt skatteretligt grundlag, som domstolene skal vurdere adgangen til hemmelig ransagning på, uden at der i øvrigt kan forventes nogen realitetsbedømmelse heraf.

Der er i praksis, en lang række eksempler på, at SKATs grundlag for en anmeldelse, ikke i en strafferetlig kontekst, efter bevisvurderingen og de strafferetlige principper, kan danne baggrund for en domsfældelse. Dette er dog en sølle trøst for den, der har været udsat for en hemmelig ransagning på baggrund af mistanke om overtrædelse af straffelovens § 289.

Læst 1445 times

Praktiske informationer:
Advokat (H)
Indehaver, skattepartner

Skattesagsadvokaterne ApS
www.skattesagsadvokat.dk

tsa@skattesagsadvokaterne.dk 

Skriv en kommentar