Hvem styrer hvem? - Når statens advokat undsiger SKAT

Tirsdag, april 23, 2013 Skrevet af:
Senest ændret Tirsdag, 23 april 2013 08:20

Skattestraffesager, der opstår på baggrund af en afgørelse truffet af SKAT giver af og til anledning til en bemærkelsesværdig vandring gennem retssystemet.

Dette har senest givet anledning til en meget interessant problemstilling i en sag, hvor SKAT beskattede en direktør og aktionær af yderligere løn på ca. 8 millioner kroner fra aktionærens selskab.

Problematikken i den henseende var blot, at selskabet ingen reel erhvervsmæssig aktivitet havde, og at cvr nummeret alene blev anvendt til udfærdigelse af fiktive fakturaer fra tredjemand, med henblik på, at de kunne skabe det bogføringsmæssige grundlag for at afholde en udgift og få penge ud af deres respektive selskaber.

Dette gav anledning til en straffesag, hvor aktionæren blev idømt betinget fængsel, hvilket for så vidt ikke er interessant, i denne sammenhæng. I sagen, der vedrørte medvirken til momssvig, var det ikke problematiseret, hvorledes de midler aktionæren oppebar, skulle beskattes.

Dette skete efterfølgende hvor skattesagen, blev påklaget og forhøjelsen nedsat til ca. 2 millioner kroner, som SKAT fortsat gjorde gældende skulle være direktørløn for aktionæren.

Dette er tankevækkende al den stund, at der ingen aktivitet var i selskabet, og at hverken direktøren eller selskabet havde foretaget nogen angivelse.

Dette er desto mere interessant, når dette sammenholdes med SKATs egen juridiske vejledning, hvoraf fremgår, at

”I praksis kan øvrige ydelser til den ansatte aktionær blive anset for yderligere løn i stedet for maskeret udbytte. Det vil sige, at maskeret udbytte efterfølgende omkvalificeres til yderligere løn. Beskatningen er derefter personlig indkomst og arbejdsmarkedsbidragspligtigt i stedet for aktieindkomst. Omkvalificeringen medfører, at selskabet får fradrag for den yderligere lønudgift som en driftsomkostning, og dobbeltbeskatning bliver derfor undgået.

En omkvalificering fra maskeret udbytte til yderligere løn forudsætter at

  1. der er et ansættelsesforhold. Se SKM2006.611.ØLR.
  2. aktionæren ikke på strafbar måde har undladt at medregne beløbene i sin skattepligtige indtægt. Se U.1983.990H.
  3. det samlede vederlag - løn og maskeret udbytte - ikke er større, end hvad der kan anses for sædvanligt for det udførte arbejde. Se fx SKM2003.53.VLR og TfS 1998, 484 HRD. ”

 

Dette er interessant, idet SKAT fastholder, at de midler, der er tilflydt aktionæren skal anses for yderligere løn, hvilket ret klart er i strid med ovenstående.

Sagen verserer pt. for byretten i Aalborg, hvor Kammeradvokaten nu har indtaget det bemærkelsesværdige synspunkt, at aktionæren ganske vist skal beskattes som lønmodtager, men at aktionærens arbejdsgiver ikke, er aktionærens selskab, hvor aktionæren tillige var direktør, men i stedet bagmændene.

Dette synspunkt er meget belejligt i relation til SKATs juridiske vejledning og praksis, hvorefter det er meget vanskeligt at fastholde, at direktøren skulle have modtaget løn fra sit selskab, og ikke udbytte.

Problematikken er dog, at kammeradvokaten derved undsiger hele grundlaget for SKATs afgørelse og det grundlag sagen igennem Skatteankenævnet og Landsskatteretten er afgjort på baggrund af, derved at Kammeradvokaten bringer en helt anden og ny arbejdsgiver på banen.

Dette vel at mærke, uden at denne tredjemand på nogen som helst vis er involveret i sagen, eller tilsyneladende er oplyst om, at han nu anses for arbejdsgiver. Aktionærens selskab er ligeledes ej heller hørt.

I realiteten søges der således at skabe en asymmetrisk indkomstkorrektion, idet der alene påtænkes ændring på indkomstmodtagerens side, uden at myndighederne tilsyneladende påtænker at foretage en tilsvarende korrektion på arbejdsgiversiden.

Uanset dette risikerer tredjemand, såfremt Kammeradvokaten får held med sin manøvre, at der i en civilsag, de ikke har været involveret i, eller haft viden om, bliver fastslået, at de anses for arbejdsgivere.

Processuelt er det særdeles bemærkelsesværdigt, at såvel SKAT, skatteankenævnet og Landsskatteretten har indtaget det standpunkt, at aktionæren oppebar lønnen fra sit selskab, men at Kammeradvokaten uanset dette anser sig berettiget til at undsige dette, og dermed reelt set skabe en helt ny sag.

Såfremt byretten accepterer dette, vil konsekvensen være, at borgernes retssikkerhed lyde betydelig overlast, i og med, at borgerne ikke kan vide sig sikker på, at det grundlag ens skattesag har bygget på igennem en flerårig proces i det administrative system også er det grundlag, sagen skal afgøres på, når statens advokat vurderer sagen. Eller om, der i realiteten opstartes en ny sag.

Læst 4713 times

Praktiske informationer:
Advokat (H)
Indehaver, skattepartner

Skattesagsadvokaterne ApS
www.skattesagsadvokat.dk

tsa@skattesagsadvokaterne.dk 

Skriv en kommentar